Ny bedækningspris på avlshingst – sådan blev Extreme bedømt i Sverige – Åbent Hus på stutterierne
Tag med på en rundtur i travets verden!
Der er ny pris på Hambletonian-vinderen Broad Bahn, der er opstaldet på Stutteri Shadow.
Broad Bahn, der har en fin reklamehest i Emoji, er sat ned fra 0 + 12.000 kroner ved levende født føl til 0 + 9.500 kroner ved levende føl.
Emoji får sin sæsondebut på lørdag i det første kvalifikationsløb til Paralympiatravet.
Pudsigt nok starter to af hans søskende hhv. fredag og søndag, så moderen Shelovesyoubutcher har en trio til start i weekenden.
Fredag er det det Game on Butcher (Stand and Deliver), der får sin første start for Flemming Jensen, mens Iloveyoubutcher (Dominion Beach), der trænes af Magnus Ladegaard får sin debut på Nykøbing Falster med Rene Kjær i sulkyen søndag.
Extreme har været to kåring i såvel Danmark som Sverige inden for den seneste måned. Nu er den svenske kåringsbedømmelse af Extreme lagt på nettet – den kan du se på dette link – klik her
Og apropos avlshingst.
Den svenske Derbyvinder Power har ikke startet siden Prix de France på Vincennes i fjor. Den har virket i avlen – det gjorde den allerede i 2021, hvor den bedækkede 139 hopper – det kom der 96 svenskregistrerede afkom ud af. I 2022 bedækkede Power 86 hopper.
Power har siden slutningen af november i fjor været tilbage i træning hos Robert Bergh, og han har nu anmeldt den til prøveløb på tirsdag på Bollnäs-banen.’
Snart tager vi fat på april måned og traditionen tro indbyder flere af landets stutterier til Åbent Hus.
På lørdag er det Jeanette og Kaj Jensen på Hovhedegaard, der sammen med Opdrætterforeningen inviterer til Åbent Hus.
Den 15, april har Bo Seisbøll et arrangement, der indledes på Stutteri Laser og siden flyttes til Fyens Væddeløbsbane, hvor afkom efter stutteriets avlshingst, Forever Peace præsenteres.
Endelig har Lene og Niels Jørgen Jensen på Stutteri Shadow deres årlige Åbent Hus-arrangement den 22. april.
For tre danske spillere kunne det godt betale sig at gå udelukkende efter puljen til 6 rigtige i tirsdagens V64-spil på Jägersro.
Da de ramte fik de gevinsten for 6 rigtige, der var på 19.129 kroner, udbetalt 2,5 gange – det vil sige 47.822 kroner.
Et vindersystem hos DanToto havde blot kostet 160 kroner, mens to vindersystemer hos Derby25 havde kostet mere end 1.350 kroner.
Der var en jackpot i aftes til V64-spillet på Jägersro.
I aften er der en ny jackpot til V86-spillet, der afgøres på Solvalla og Bergsåker.
Der forventes at være 10 millioner kroner i puljen til 8 rigtige!
Programmet til Solvalla med alle V86-løbene kan du downloade på dette link – klik her