Noter – Aalborg den 18. marts 2023
Første dag med banens nye navn foregik i en tågedis – mon det var derfor, der blev idømt så mange bøder?

I de første løb på dagen var det svært at følge felterne hele vejen rundt.
Jeg ville ellers gerne have nydt den speed som Holger Danske med Michael Lønborg lagde ind på staldsiden første gang i 1. løb.
Fra en position nede i feltet ved indgangen til lige bane ved staldene til spids inden svinget!
Wauw!
Holger Danske er trekvart broder til Eddie the Eagle og har noget at leve op til.
Den vandt meget sikkert i 1.17.8a/2140 m – fortsættelsen bliver interessant.
Den store Gogo Gucci med Niels D. Kristensen sluttede flot af til en andenplads, da den akkurat fangede Moni Talks med Marc Bæk Nielsen, der sad i vinderhullet. Begge i 1.18.0.
Holger Danske er efter SJ’s Caviar, der har SJ’s Photo som far.

En anden SJ’s Photo-søn er Ens Snapshot.
Ens Snapshot, der fra i år skal virke i Opdrætterforeningens regi og nu er opstaldet på Hovhedegaard, havde ikke færre end fem vindere.
Herbert LM med Mike Christensen
Elena Avalon med Jacob Christiansen
Speedy Højlund med Kaj V. Kristensen
Caroline Lund med Marie S. Andersen
Cjela Nordal med Freja Klitgaard.
Dramatik i 2. løb, hvor Galliano Magic med Henrik Lønborg var først over mål, men blev diskvalificeret for trængning over for Herbert LM på opløbshjørnet.
Derefter gik sejren til Herbert L M.
800 kroner i bøde samt tre dages udelukkelse til Henrik Lønborg for gæsteturen bag Galliano Magic, der trænes af Anders Pedersen.
Anders Pedersen kørte selv Himalaya Sisa og han fik 600 kroner for uregelmenteret drivning.
I alt fik 14 forskellige kuske/ryttere en hilsen fra Dommerkomiteen til et samlet beløb på 4.850 kroner!
I V4-spillet blev dagens gevinst på pæne 10.778 kroner – det var Herbert LM og ikke mindst Elena Avalons sejr til odds 26,31, der var overraskelserne.
Holger Danske var storfavorit, og Hyacinth, der vandt 4. afdeling for Casper M. Nielsen var tredjefavorit.
V5-spillet var endnu mere outsiderpræget og gav 2.044 kroner til rækker med 4 rigtige! (korrigeret i forhold til tidligere)
Og så har Aalborgs Væddeløbsbane alias NKI Racing Arena Aalborg alias Racing Arena Aalborg igen skiftet navn og hedder fremover Spar Nord Racing Arena – Aalborg Væddeløbsbane.
Og det skal den hedde de næste 10 år, for så længe gælder aftalen.
