TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nostalgi på Lunden

af | Nyheder

For 30 år siden dominerede de løbene på Charlottenlund Travbane – ja, vel også dansk travsport generelt – i aftes vandt de alle tre løb på national-arenaen.

Axel Jacobsen, Steen Juul og Preben Kjærsgaard.

Steen Juul. Foto Kanal 75

Steen Juul. Foto Kanal 75

Tre af dansk travsports allerstørste navne i moderne tid.

Mens Axel Jacobsen og Steen Juul fortsat er aktive på Charlottenlund Travbane, har Preben Kjærsgaard nu slået sig ned på fødeøen Fyn efter at have været omkring såvel Belgien, Tyskland som Sverige.

I aftes vandt denne trio hver især løb på Charlottenlund Travbane.

Ren nostalgi for os, der har fulgt sporten i mange år.

Mens Steen Juul fortsat driver en stor stald med 40 heste, og år efter år hjemfører kuskechampionatet på Lunden, så driver de to andre hver især mindre stalde.

Axel Jacobsen

Axel Jacobsen

Axel Jacobsen har 17 heste på sin træningsliste, der fik et boost, da da Jens Simoni holdt som public træner, hvor flere af hans heste gik til Axel Jacobsen.

Preben Kjærsgaard driver en lille stald på otte heste, og ønsker ikke flere. Dem træner han fra en gård på Midtfyn.

Og hvem vandt de så med.

Steen Juul åbnede med Wonderboy (ENS Snapshot), der var kæmpefavorit til odds 1.36. Sejren var da også meget sikker i 1.14.9a/2000 m.

Pioneer FH med Preben Kjærsgaard var også storfavorit i deres løb – spillet ned til 1.62.

Parret så ud til at gå mod en sikker sejr, men op mod mål gik Pioner FH i stå og det var ,eget tæt på, at Race Cowboyland med Morten Friis havde fanget dem på stregen.

-Det var lidt mig egen skyld, sagde Kjærsgaard. – Jeg holdt op med at drive, og han troede, at han var færdig. Jeg havde endda ikke trukket vattet.

Og så blev nostalgien sat på plads, da Axel Jacobsen overlegent vandt med Chip de Castellea i 10. løb. En vinder til 3.05.

Steen Juul har vundet kuskechampionatet på Charlottenlund Travbane ikke færre end 26 gange. Hans første championat vandt han i 1985.

Preben Kjlærsgaard

Preben Kjærsgaard

Axel Jacobsen har vundet championatet 6 gange – første gang i 1983 og sidst i 1993. Preben Kjærsgaard har vundet to – i hhv. 1981 og 1982.

Udover disse tre har kun Birger Jørgensen i 2012 vundet kuskechampionatet i perioden fra  1981 og frem til i fjor.