TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norske spillere tog broderparten

af | Nyheder

Søndagens V4-spil på Racing Arena Aalborg så svært ud, og der blev da også en pæn gevinst på 29.290 kroner. Flest norske spillere havde løst V4-kombinationen.

Fivie Barosso med Marita Berg var en af dagens overraskende vindere i Aalborg. Foto Hesselborg Foto.

12 norske, 9 svenske og blot 3 danske vindende systemer i V4-spillet i Aalborg.

Danmark var gode værter for Lunch V4 denne søndag, hvor der var i alt 24 systemer, der havde den rigtige kombinationen, og de fik hver 29.290 kroner.

De tre danske systemer var spillet på banen, hos Derby 25 og DanToto.

DanToto-spilleren havde lavet et system til 480 kroner, mens de to andre danske systemer var spillet til over omregnet 2.000 svenske kroner, hvorfor systemets størrelse ikke opgives.

Anders Pedersen stod for den største overraskelse, da han kunne føre fra start til mål i 3. løb med Ceania Diamond (Ens Snapshot), der vandt sikkert til næsten 25 gange pengene.

Efter Ceania Diamonds sejr var der 97 systemer tilbage, og af disse havde kun 24 afkrydset ved formhesten, Fivie Barosso (Repeat Love) med Marita Berg.

Fivie Barosso tog her sin fjerde sejr i år og vandt ganske nemt.

Den franskfødte 4-årige hoppe er afstamningsmæssigt lavet på samme kryds som f.eks. Bold Eagle, idet den har Repeat Love (helbroder til Love You) som fader og Ready Cash som morfar!

Marita Berg nøjedes ikke kun med af vinde med Fivie Barosso, men vandt senere med Donato Hyrdehøj (From Above US), der var aldeles overlegen.

Ceania Diamond og Fivie Barosso var vinderhestene i Lunch dubbelen, hvor odds blev så højt som 605,14!

I V5-spillet var det favoritterne, der prægede udfaldene og her blev gevinsten på 233 kroner.

Jeppe Juel vandt igen med Don Cash, men der var tæt på at Flemming Jensen var nået forbi med Come on Party.