TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norske Derbyprøver

af | 27. aug 2014 | Nyheder

MortenJuul2010

Morten Juul har store forventninger til Ready Eddie

I aftes køres der kvalifikationsløb til hhv. Norsk Travderby og Norsk Hoppederby på Bjerke Travet og flere heste med dansk tilknytning er til start.

Skive-træneren Morten Juul har tre heste med til Bjerke og især er forventningerne store til Ready Eddie– , der atter skal køres af Eirik Høitomt.

Ready Eddie (From Above) har startet 7 gange i år og har vundet 5 sejre – bl.a. imponerede han stort ved sin forrige sejr på Jarlsberg, hvor han vandt i 1.13.2a/2100 m fra dødens!

Ready Eddie er tippet som favorit i sit løb, og der er ingen tvivl om, at han er en af derbyets forgrundsfigurer.

Den helt store favorit er dog Kriterie-vinderen Papagayo E (Coktail Jet), der senest vandt Jarlsberg Grand Prix i to heat, hvor den præsterede hhv. 1.11.7 og 1.11.0. Den trænes af Jan Kristian Waaler og køres af Vidar Hop.

Bo Westergaard har fem heste til start i derby-kvalifikationerne, men ingen af dem har den helt store chance.

Det har til gengæld Tristar Merci (Dream Vacation), der i News from Heaven, har samme moder som Repay Merci.

Tristar Merci, der trænes og køres af Frode Hamre, har vundet 2 sejre i 10 starter i år.

Udover Ready Eddie har Morten Juul også Stingray LE (From Above) med i hingsteafdelingen – den køres af Eirik Høitomt, samt Thank You (From Above) med Tom Erik Solberg med i Hoppe-kvalifikationen.

Her er også Jeppe Juel til start med Thon (Great Challenger), som tillægges en pæn chance.

Der køres 5 kvalifikationsløb til derbyet og 3 til Hoppederbyet.

Løbene kan følges på VG TV,som du finder på dette link – klik her