TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk V75 lørdag aften

af | Nyheder

Norsk travsport og spilleselskabet Rikstoto går nye veje i forsøget på at vende den negative udvikling i spil på heste, og vil i sommerperioden køre V75-løbene lørdag aften.

Den norske sæsonplan for 2015 er netop præsenteret og indeholdt en nytænkning, som er blevet modtaget med blandede følelser.

Afvikling af V75-løbene lørdag aften i sommerperioden med start på Forus den 20. juni og slut på Drammen den 22. august.

Topkusken Tom Erik Solberg er en af dem, der tager kraftigt afstand fra den nye sæsonplan med V75-løb lørdag aften.

I et indlæg facebook skriver han:

– Det skal nok blive godt her, når spillerne har fået spillet færdigt mod det de store puljer i Sverige tidligere på dagen, så har de sikkert en buffer, så kan de spille igen om aftenen. Jeg bliver ikke overrasket, hvis omsætningen dykker med 5 millioner kroner, men hvad gør det! I Norge er vi jo i gang med en topstyret afvikling af travsporten!

I debatten påpeges det også, at placeringen af V75-løb lørdag aften vil betyde ekstra omkostninger til overnatning, idet der ikke afgår fly lørdag aften fra flere af de byer, hvor V65-løbene skal afvikles.

Andre ser positivt på lørdag aften med V75-spil.

Det giver mere tid til at lave alt muligt i løbet af dagen, fremhæves det bl.a.

Og hvorfor skulle disse lørdage ikke blive gode.

Det er almindeligt kendt, at i USA er lørdag aften den allerstørste væddeløbsdag i løbet af ugen, og de forsøg der gennem de sidste par år har været herhjemme med konceptet Saturday Night Racing er faldet positivt ud.