TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk travsport får 422,9 millioner fra spillet

af | Nyheder

Spilleselskabet, Norsk Rikstoto har offentliggjort deres årsregnskab og heraf fremgår det at Det Norske Travselskap får overført 422.9 millioner kroner.

Norsk RiksToto, der er eneste udbyder af spil på heste i Norge og som ejes af hestevæddeløbssporten, havde et bedre resultat i 2023 end i 2022 på trods af en ny spillelov, der indførte visse restriktioner for spillerne.

Overskuddet efter gevinstudbetalingen blev på 982 millioner kroner – det var godt nok 8 millioner kroner mindre end året før, men efter besparelser var det muligt at overføre 422.9 millioner til travsporten og 47,9 millioner til galopsporten.

For travsportens vedkommende var det et plus på 3 millioner kroner i forhold til 2022.

Det er noget større tal end dem dansk trav- og galopsport drives for.

Ifølge det sidst offentliggjorte regnskab for Dansk Trav og Galop Union så var hestevæddeløbssportens samlede indtægter i 2022 på 181,7 millioner kroner.

Det tal kan ikke direkte sammenlignes med de 422.9 millioner kroner for det danske tal på 181,7 millioner kroner er inklusive alle de indtægter som der findes i trav- og galopsporten – altså sponsor, entré, reklameindtægter osv.

Norsk travsport har lignende indtægter, der kommer oveni de 422.9 millioner kroner!

Du kan se RiksTotos årsregnskab på dette link – klik her