TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk travbane nedlægges

af | Nyheder

På en ekstraordinær generalforsamling blev det mandag aften besluttet at sælge Drammen Travbane og de sidste løb vil blive kørt på banen i 2019.

Drammen Travbane

Det er et langstrakt forhandlingsforløb, der nu nåede i mål, da aktionærerne i Drammen Travbane i aftes vedtog at nedlægge banen efter 2019.

DNT – Det Norske Travselskap har meddelt Drammen, at efter 2019 vil man ikke længere kunne arrangere travløb med toto-spil på banen, så beslutningen var egentlig ikke så svær.

Ganske vist mente en gruppe, der var mod salget, at Drammen-banen skulle fortsætte som træningscenter – det ville koste 1.7 millioner kroner om året, men de penge mente flertallet ikke man kunne finde.

Mod dette stod også muligheden for en indtægt i milliard-klassen, hvis aktieselskabet vil gå med ind i de byggeplaner, der ligger for området.

En direkte salgspris for området vurderes at være på 200 millioner kroner.

Drammen Travbane åbnede i 1955 og er en af Norges to 800 meter-baner.

Kilde tgn.no