TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk sejr i Paris

af | Nyheder

Sidste års norske Derbyvinder Viking Va Bene med Franck Nivard i sulkyen leverede en stærk præstation, da den fra dødens nedkæmpede førende Specialess med Roberto Andreghetti og vandt med et hoved i 1.11.0a/2100 m på Vincennes lørdag eftermiddag.

Det kan godt være, at mange af de norske løb er billigt til salg, men når det handler om at have internationale toptravere, så er Norge helt med fremme.

Viking Va Bene . her med sin gamle træner Geir Vegard Gundersen . vandt lørdag på Vincennes. Foto Eirik Stenhaug

Viking Va Bene . her med sin gamle træner Geir Vegard Gundersen – vandt lørdag på Vincennes. Foto Eirik Stenhaug

Papagayo E vandt VM-løbet, Lionel har været den store sejrssluger i Frankrig i år og Support Justice har vundet Åby Stora Pris.

Og lørdag eftermiddag trådte den norske derbyvinder 214, Viking Va Bene (Rite on Line) for alvor frem, da den efter en stærk præstation stred sig forbi favoritten Specialess og vandt i flotte 1.11.0a/2100 m på Vincennes.

Viking va Bene er sendt i træning os Fabrice Souloy (der også træner Specialess) og det var Franck Nivard, der kørte den til sejr  – førstepræmien var på 42.750 Euro.

Det var i dette løb Unik Tamsen var til start, og den lå hele løbet sidst i feltet – og var klart overmatchet.

Heller ikke Politiken, der startede i dagens andet internationale løb, kunne begå sig og sluttede i det slagne felt.

Her var det også Souloy og Nivard, der slog til, nemlig med svenske Your Highness (Credit Winner), der vandt i 1.11.7a/2100 m. Præmie 36.000 Euro.