TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk sejr i EM?

af | Nyheder

Norske Support Justcie med Geir Vegard Gundersen kan i eftermiddag vinde EM for 5-årige travere på Vincennes. Ja, i Norge er det lige før de mener, at den allerede har vundet løbet!

Support Justice med Geir V. Gundersen vinder Jubileumspokalen  Foto Gerard Forni

Support Justice med Geir V. Gundersen – favorit i EM i eftermiddag. Foto Gerard Forni

Support Justice og dens træner og kusk, Geir Vegard Gundersen er blevet fulgt intensivt af såvel fagbladet TGN som RiksTotos hjemmeside, hvor der hver dag har været rapporter om den norske tophest.

Intet skridt har været for lille til at blive beskrevet.

Ja, man kan godt blive lidt misundelig på den entusiasme, som trav-Norge ligger for dagen omkring Support Justice.

Se TGNs seneste videorapport fra Frankrig  klik her

Championat European des 5 Ans, som de kalder løbet i Frankrig, køres over 2100 m auto og med en samlet præmiesum på 150.000 Euro.

Der kommer 11 heste til start, og efter dens fornemme sejr i Jubileumspokalen på Solvalla får Support Justice mange tilhængere – også uden for Norge.

Da hjemmeholdet ikke er i stærkeste opstilling, gør det jo opgaven lettere.

Jeg har dog meget stor fidus til den italienske derbyvinder, Pascia Lest med Roberto Andreghetti, der slet ikke kom til i Masters Finalen på Lunden.

Med rette løb byder den Support Justice kamp til stregen!

Bedste franske kort er Village Mystic med Louis Baudron. Den slog i juli Un Mec d’Heripre på Enghien, men det var mere et taktisk end et regulært nederlag til Un Mec d’Heripre, der kom alt for tidligt i spids i opløbet.

EM-løbet afvikles klokken 15.40