TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk eller svensk V75?

af | Nyheder

I eftermiddag er der mulighed for at spille V75 til løbene på såvel Solvalla som Bjerke.

Tidligere i år lancerede DanToto muligheden for at kunne spille til samtlige løb i Norge, og det betyder, at der hver lørdag nu er mulighed for at satse i V75-spillet i såvel Norge som i Sverige.

Puljen i Sverige er generelt den største med omregnet omkring 16 millioner kroner i førstepræmie-puljen, mens den i Norge er på omkring 5.5 millioner kroner (begge i dansk valuta).

Patricia Hastrup -favorit i norsk V75

I eftermiddag har norske Rikstoto imidlertid lavet en Guld-Jackpot, så hvis man er ene om at finde den rigtige V65-kombination fordobles gevinsten, og RiksToto forventer er der bliver 18 mio NOK eller små 14 mio DKK til udbetaling.

Den slidstærke danske hoppe Patricia Hastrup, der starter i V75-1 på Bjerke, er en af eftermiddagens største favoritter.

Baneprogram til Bjerke – klik her

På Solvalla omfatter seks af V75-løbene kuskekonkurrencen V75 Champion, hvor de 15 bedste professionelle kuske fra 2017 mødes. Desværre er der fuldt hus i alle løbene, så nogle kuske må stå over.

Det syvende løb inden V75-rammen er forbeholdt de førende lærlinge, og her er tre danske kuske med, nemlig Mads H. Nielsen, der i fjor var nummer tre i denne kategori, Henritte Larsen, der var nummer fem og Jens Larsen der var nummer 7.

Henriette Larsen har den største chance af de danske trio.

Baneprogram til Solvalla – klik her