TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk duel på Falster

af | 1. jun 2019 | Nyheder

De to norske jockeyer Adrian Solberg Akselsen og Magnus Teien Gundersen kæmper i dag om en finaleplads i den internationale kuskematch på Nykøbing F. Trav.

Det er to af norsk travsports største unge kusketalenter, der i dag ankommer til NFT for at dyste om en plads i “JGH 50 International Drivers Competion” som afvikles torsdag den 1. august.

I fjor vandt 22-årige Magnus Teien Gundersen og 25-årige Adrian Solberg Akselsen således hhv. 107 og 53 løb, og i år er de foreløbig noteret for hhv. 37 sejre og 26 sejre.

I dag har de hver fem køreture på NFT og chancerne er pænt fordelt, så det er svært at spå om udfaldet.

Der er også gensyn med Derbykandidaten Dirty Dancing, der indledte karrieren med tre sejre på stribe, men siden gik der lidt grus i maskineriet og Weingartner-sønnen gik hjem til ejerparret på Sydhavsøerne.

Nu er Dirty Dancing klar til sæsondebut og selvom den måske mangler en udblæsning efter et halvt års løbspause, bør det være en topchance.

Fast Track har desværre ikke truffet Anders H. Nielsen for en kommentar til Dirty Dancing, men har ellers som altid indsamlet masser af kommentarer til de startende heste.

Baneprogram: KLIK HER