TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk åringsauktion i aften

af | Nyheder

I aften afvikles første del af den norske åringsaukion, Klasseløpauksjon 2017, hvor 122 åringer sælges – anden del afvikles lørdag aften.

I de senere er kvaliteten af norsk travopdræt øget betydeligt, og det giver sig ikke blot udslag i de fine sportslige resultater norske heste har opnået rundt om i Europa, men det fremgår også af kataloget til Klasseløpauktjonen.

Her er mange åringer med virkelige fine afstamninger, som vi har påpeget i en tidligere artikel om netop denne auktion, så er den høj norske kvalitet af egne åringer – samt de løbspræmier der tilbydes norskopdrættede travere – årsag til, at der stort set ikke var norske købere til den nyligt afviklede Copenhagen Sale.

Med start klokken 18.00 sælges der 117 åringer i aften og i morgen aften sælges de resterende 48.

Fra Danmark er der anmeldt tre åringer.

Frank og Preben Sørensen har to af dem, 160 Dewey (Deweycheatumnhowe – Valentine Queen v. Andover Hall) – andet afkom efter moderen, samt 163 Onceinatime (Gift Kronos – Abba Hall v. Garland Lobell) – moderen har tidligere født bl.a. Thai Cardinal (Fast Photo) 1.12.5 – 713.500 NOK.

Hans-Erik Nielsen har anmeldt 123 Excalibur Gold (Muscles Wiking BR – MS Striking v. Striking Sahbra) – det er moderens 9. afkom. Hendes første afkom – født i USA, Oh Oh It’s Magic (Credit Winner) 1.12.6 – 392.202 dollars har været det hidtil bedste afkom.

Auktionen kan følges live på dette link – klik her

Og kataloget kan ses på dette link – klik her