TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norge var bedst

af | 16. apr 2017 | Nyheder

Norske spillere tog  langt den største del af kagen i lørdagens V65-spil på Racing Arena Aalborg, mens danskere og svenskere deltes om resten.

En jackpotpulje stimulerede omsætningen i lørdagens V65-spil på Racing Arena Aalborg.

Omsætningen alene i V65-spillet blev opgjort til 1.905.573 kroner og til puljen med 6 rigtige var der 1.3 millioner kroner at gå efter.

Tasja Baunehøj med Mathias Jensen, der vandt 2. afdeling til odds 2985 rensede godt ud i V65-kuponerne. Hesselborg Foto

Norske spillere tog godt for sig af puljen, idet der fandtes 23 systemer med de 6 rigtige, mens der var fem danske systemer med 6 rigtige  – det ene system var dog spillet udelukkende efter at ramme 6 rigtige.

Det var også tilfældet med de tre svenske systemer, der ramte.

To af de danske spillere, der ramte seks rigtige havde blot spillet for 216 kroner.

Den ene kupon –  det var den, der gik udelukkende efter 6 rigtige – fik 72.024 kroner, mens den anden kupon, der udover 6 rigtige ogsÃ¥ havde 13 rækker med 5 rigtige fik 42.150 kroner.

En anpartsbon på banen i Aalborg var også blandt vinderne, og her blev den samlede gevinst på 48.762 kroner.

De enkelte anpartshavere, der hver havde indskudt 200 kroner – dem var der 26 af – fik hver 1.875 kroner i gevinst.

De to øvrige danske vinderkuponer vandt hhv. 46.397 kroner og 44.037 kroner.