TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nordmanden var i særklasse

af | Nyheder

Den 25-årige norske jockey, Adrian Solberg Akselsen viste sit store talent på Nykøbing Falster Trav og vandt to af sine fem køreturen i matche mod den lokale træner Henrik Thomsen.

Adrian Solberg Akselsen. Foto Eirik Stenhaug

At det ikke er helt tilfældigt at Adrian Solberg Akselsen er førstemand hos den norske toptræner Frode Hamre viste han tydeligt denne tirsdag aften på Nykøbing F Trav.

At Akselsen havde to meget fine vinderchancer var sin sag – og dem udnyttede han også 100%, men desuden opnåede han to tredjepladser med heste der tilhørte outsidergruppen.

Adrian Solberg Akselsen er med torsdagens resultat videre til semifinalen i Jens G’s 50 års Match – akkurat som hans landsmand, Marius Høitomt, der kvalificerede sig på premieredagen på Falster for 14 dage siden.

Adrian Solberg Akselsen vandt med Attention Bøgedal, der leverede en meget fin afslutning samt med Ale Pride Gar, der gik i clinch ind i opløbet med længe førende Urgent Face med Henrik Thomsen, der svarede med galop.

Christian Lindhardt vandt en meget sikker sejr med Chandon og 14-årige Nok’en Frækkert med Kenneth Nielsen løste opgaven fra 20 meter i hurtigklassen uden problemer.

I forhold til samme dag sidste år steg omsætningen betragteligt.

I fjor blev der omsat for små 400.000 kroner – i aften var omsætningen 660.703 kroner – men det var mindre end på premieredagen, hvor felterne endda var meget tynde.

Her nåede omsætningen næsten 700.000 kroner.