TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Noget at leve op til

af | Nyheder

5-Ã¥rige Beluga Onion blev i torsdags godkendt pÃ¥ NFT i tiden 1.21,4/2140 meter til stor glæde for alle i kredsen omkring S J’s Caviar-sønnen.

Jetset Onion. Foto: Torben Ager

Som lillebror til sejrshestene Jetset Onion (SE)(1.12,3a-340.000 kr/41 sejre) og Waterjet (SE)(1.16,3a-219.000 kr/37 sejre) har Beluga Onion (SE) noget at leve op til, men der har unægtelig været lidt knaster på vejen forud for torsdagens prøveløb.

-Han blev jo godkendt som 3-års og startede en enkelt gang, hvor det dog blev til galop, fortæller Kenn Christoffersen fra Stald Like.

-Når vi trænede med ham, viste han en fantastisk hjerte- og lungekapacitet, og han havde så meget fart indenbords, men det var tydeligt, at det gjorde ondt et eller andet sted.

-Som plag fik vi ham røntgenfotograferet og fandt ud af, at der ikke var noget galt, men en dag stoppede han efter 1000 meter som om han havde brækket benet.

-Han blev efterfølgende behandlet i hovledet, men det hjalp ikke. Så fulgte en ny røntgen, der viste en ledmus i hovledet, som han blev opereret for i Malmø. Han blev siden trænet op igen, men for måske et halvt år siden sagde Ulrik (Kenns søn, Lunden-træner Ulrik Christoffersen, red.) at han ikke kunne finde ud af den.

-Han er blevet undersøgt af flere forskellige dyrlæger, som ikke kunne finde ud af hvad der var galt, men til sidst fik vi ham varmescannet på Højgård Hestehospital på Fyn, hvor man kunne konstatere at han havde en masse galde i bagbenet, som han er blevet behandlet for.

-Det har kostet en formue med de mange undersøgelser, og det har vi jo kun gjort fordi det er sådan en god hest. Nu kan vi bare håbe, at Beluga Onion begynder at vise noget at det vi ved han kan.

Ambitiøs lillebror
Jet Onion – som selv var en fremragende væddeløber med 17 sejre og 366.000 kr – fik i alt ni afkom; det sidste i fjor, hingsten Luca Onion (SE)(Tobin Kronos).

-Vi har beholdt flere af hendes afkom, bl.a. 3-årige Easy Onion (SE), der er helbror til Beluga Onion, fortæller Kenn Christoffersen.

-Han træner, men har været lidt bagsky og lidt for aktiv, sÃ¥ vi prøver at fÃ¥ dæmpet ham, sÃ¥ han tager det lidt mere roligt. Derfor har vi endnu ikke været ind pÃ¥ banen og “trykke til den” endnu.