Efter en alvorlig skade i et ben er millionæren No Deal blevet aflivet.
En traver med en vilje af stål.
SÃ¥dan var No Deal, der i weekenden er blevet aflivet efter en alvorlig benskade.
Den 10-årige Earthquake-søn var i træning hos Flemming Jensen, da den under træningen pludselig blev alvorlig halt.
No Deal blev kørt til dyrlæge og scannet, og her fandt man, at skaden var så alvorlig, at en videre løbskarriere ville være udelukket.
Derfor blev beslutningen om at lade No Deal aflive.
-No Deal har været en fantastisk hest for os, siger Jørgen Jensen, Stald Hørby.
-Vi købte den som åring på anbefaling af Steen Juul, der havde fundet den på en auktion på Jydsk Væddeløbsbane.
Steen Juul havde No Deal i træning frem til marts mÃ¥ned 2012 – her flyttede Stald Hørby den til Flemming Jensen.
-Det var Steen selvfølgelig ikke glad for, men vi syntes, at der skulle prøves noget nyt og hos Flemming var det da også som om at No Deal blomstrede op igen, siger Jørgen Jensen videre.
I 2013 havde No Deal sin bedste sæson, hvor den i 13 starter sejrede 6 gange og tjente 719.742 kroner.
-Jeg tror, den i alt startede 9 gange i V75 og vandt de fem, siger Jørgen Jensen videre.
Men bentøjet begyndte at lave problemer, og No Deal startede kun fem gange i 2014, mens det i år blev til seks starter.
En andenplads i fornemme 1.11.2 på NKI Racing Arena den 1. november 2015 skulle blive No Deal’s sidste start i karrieren.
I alt startede No Deal 68 gange i karrieren. Det blev til 26 sejrer, 13 anden- og 7 tredjepladser og en indtjening på 1.425.241 kroner – rekorden blev sat i fjor med 1.11.0.
Jørgen Jensen, Stald Hørby har været aktiv i dansk travsport siden 1972, hvor han fik amatørlicens hos daværende træner Ole Petter på Amager Travbane.
Selv om No Deal nu er aflivet, er det ikke slut med Stald Hørby.
-Nej, på anbefaling af Flemming Jensen har vi købt Awesome Deal, der er i træning hos Ole Bender i Odense, siger Jørgen Jensen.
Awesome Deal er efter SJ’s Photo – Noble Conch 1.13.1. – 260.219 kr. . hun er helsøster til Local Conch 1.10.0 – 3,3 mio. kr.