TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

NM: Martin Andreasen på delt tredjeplads

af | 31. aug 2022 | Nyheder

Efter de to første løb i kampen om Nordisk Mesterskab for travamatørkuske er Martin Andreasen på en delt tredjeplads.

Det danske team til NM, Lars Munk, Trine Urth, Martin Andreasen og holdleder Jørgen B. Pedersen. Foto Privat

Når tredje og sidste afdeling i NM køres i aften på Åby Travet, må Martin Andreasen stå på sidelinjen og se til.

Der blev kun startmeldt syv heste så fem af NM-kuskene er sat på sidelinjen og får hver 7 points.

Efter de to første løb havde Martin Andreasen samlet 15 points, hvad der placerer ham på en delt tredjeplads med nordmanden Ole Gaute Gudmestad, mens finnerne, Jani Suonperä med 18 points og Mikael Ôstmark med 17 points er i spidsen.

Lars Munk er på en delt fjerdeplads med 14 points, mens Trine Urth Pedersen er nummer 11 med 8 points.

Såvel Lars Munk som Trine Urth Pedersen er blandt de syv heldige, der får en køretur i aften på Åby Travet og i hvert fald Lars Munk har en teoretisk chance for at blive sig i kampen om medaljerne.

Han skal køre Honey´s Miracle, der er tippet outsider i programmet, men ikke just har den pæneste resultatrække.

Martin Andreasen ender på 22 points i konkurrencen og det vil næppe være nok til en medalje, mens Trine Urth selv med en sejr kun kan nå 21 points. Hun skal køre stabile Staro Kitty.