TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

NM: Dansk nedtur

af | Nyheder

Det startede så godt tirsdag for danske deltagere i NM, der afgøres i Finland i disse dage. Men onsdag var det nedtur.

Monté-pigerne, der satte sig på sejrene i de to første afdelinger i NM for Monté førte onsdag en tilbagetrukket rolle, hvor Sabina Gammelgård var bedst på en syvendeplads, mens Maria Dueholm Svendsen besatte en 10. plads. Michelle Mønsters heste galoperede og udgik.

Hverken Sabina Gammelgård eller Maria Dueholm Svendsen er dog endnu ikke helt ude af billedet til en topplacering, idet de deler tredjepladsen med 24 points.

Michelle Mønster har i alt 16 points, og det placerer hende på en delt 9. plads.

Sabina Gammelgård – her efter opvarming med Le Blixten, som hun sluttede nummer 7 med i løbet. Foto Mitja Nummenmaa

Førstepladsen deles inden det sidste løb i morgen på banen i Lahti af de norske Siv Emilie Løvvold og Amanda Robertsen, hver med 30 points – sidstnævnte vandt dagens løb på Gigolo Amok, samme hest som Maria Dueholm Svendsen vandt med tirsdag!!

Monté-pigerne har altså fortsat en chance for at blande sig i medaljen kampen, mens det ser ret sort ud for drengene.

Her er Dennis Kristiansen efter tre afdelinger på en 8. plads med 16 points, Kenn Christoffersen har 13 points på 11. plads og Christian Nissen er sidst med 12 points.

Tilmed fik Christian Nissen ved onsdagen løb på Vermo bøder i begge løb, således hans dagsresultatet blev 0!

Bøderne beløb sig i alt til 108 Euro.

EM for travamatørkuske føres af finske Hannu Korpi med 31 points tæt fulgt af kollegaen Janne Räisänen med 30 points. På tredjepladsen følger svenske Patrick Fernlund med 27 points.

I morgen afvikles de sidste afdelinger på banen i Lahti.