Night Hall solgt til Finland
Den 4-årige amerikanskfødte Muscle Hill-søn, Night Hall er solgt til Finland.

Starten den 30. oktober på Fyens Væddeløbsbane, hvor Night Hall sejrede sikkert for Steen Juul, blev dens sidste start i dansk eje.
Stald KO+ P har solgt Night Hall til hesteejere hos den finske træner Pia Huusari.
Night Hall, som Peter Wilhelmsen købte som åring for 65.000 dollars i Lexington, indledte karrieren hos Dewayne Minor, men blev siden flyttet til Åke Svanstedt, hvor den som 3-åring vandt 4 løb.
Den blev sendt til Europa og gik i træning hos Björn Goop, og i dens første start i Elitlopp-wekenden i år imponerede Night Hall meget på en tredjeplads trods et umuligt løb, hvor den noteredes for 1.11.3a/1640 m.
Den havde siden svært ved at leve op til den præstation og blev herefter sendt til Steen Juul i slutningen af august.
Juul startede den fire gange og satte punktum med en fin sejr på Fyn den 30. oktober.
Night Hall har tjent 393.354 kroner og sat rekord 1.11.0.