TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nicole Marsing suveræn vinder i monté-DM

af | Nyheder

Med en sejr, en anden- og en tredjeplads sikrede Nicole Marsing sig for anden gang DM-titlen i monté – Monté DM også stor triumf for Skive-amatøren Kristian Juul.

Nicole Marsing øverst på DM-.skamlen flankeret af Camilla Munk Boeck og Michala Haagensen. Foto Hesselborg Foto

Nicole Marsing blev sikker vinder af Årets DM for Montéryttere, idet hun samlede 17 points, mens nummer to, Camilla Munk Boeck opnåede 12 points og den forsvarende mester, Michala Haagensen 10 points.

Nicole Marsing lagde grunden til DM-titlen i 1. løb, hvor hun toptillægshesten Cjela Nordal, der løb dødt løb med Blachman med Laura Gregersen på førstepladsen!

Målfoto fra 1. løb mellem Blachman og Cjela Nordal.

I næste afdeling blev det til en tredjeplads for Nicole Marsing med Chimneysweeper – her sejrede Camilla Munk Boeck på Caroline Lund, da hun havde været nummer i 1. afdeling, stod Marsing og Munk Boeck lige med 12 points før sidste og afgørende afdeling.

Her var der nerver på hos alle deltagerne og feltet kom først afsted i fjerde forsøg.

Nicole Marsing fik en af de formastelige, der forårsagede en omstart og fik en bøde på 200 kroner samt minus 1 point – det kom dog ikke til at spille nogen rolle, for hun sluttede på en andenplads med Diamond Flame efter suveræne Escape AP med Michelle Mønster.

Camilla Munk Plum, der red favoritten Albatros, sluttede på en sjetteplads, og dermed var DM afgjort.

Det var anden gang Nicole Marsing hjemførte DM-titlen – første gang var i 2016.

Men ikke kun Nicole Marsing havde grund til at smile bredt denne herlige sommersøndag.

Kristina Møller og Kristian Juul med deres Escape AP efter den suveræne sejr i 3. afdeling i DM for Michelle Mønster. Foto Hesselborg Foto

Det havde Skive-amatøren Kristian Juul så sandelig også, for han stillede med tre heste til de tre DM-løb – og de vandt alle!

Blachman måtte godt nok dele førstepræmien i 1. løb med Cjela Nordal, men såvel Caroline Lund som Escape AP var fine vinder.

I alt hentede Kristian Lunds heste præmier for i alt 34.375 kroner.