På lørdagens svenske internetauktion på travera.nu købte Nicolai Ecce en søster til avlshingsten Yield Boko.

Nicolai Ecce aflagde et bud på Travera-auktionen, og det var på 14.000 SEK for den 9-årige hoppe Fiesta Boko (Goetmals Wood – Ouzo Boko).
Og det var nok til at vinde budgivningen.
I Ouzo Boko har Fiesta Boko samme moder som avlshingsten Yield Boko (Viking Kronos) 1.10.2 – 4.9 mio. SEK, men også til Hossiana Boko (Maharajah) 1.11.0 – 1.3 mio. SEK, Greece Boko (Zola Boko) 1.11.0 – 887.978 SEK samt Tuula Boko (Wired Pine), der bl.a. er moder til Face’Em (Offshore Dream) 1.12.7 – 2.2 mio. SEK.
Fiesta Boko er ikke ifol – hun har tidligere fået tre afkom – to efter Høvding Lavec (2016-17) og en efter Triton Sund fra i fjor.
-Jeg ved endnu ikke hvilken hingst hun skal til, Moderlinjen har jo leveret fantastisk på Viking Kronos, Muscle Hill og Garland Lobell. Jeg vil rigtig gerne have Maharajah på hende, men ellers kunne jeg forestille mig det bliver Nuncio, siger Nicolai Ecce.
