TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Niclas Steinlein bombede på Jägersro

af | Nyheder

Den 24-årige Lunden-amatør Niclas Steinlein leverede dagens overraskelser på Jägersro, hvor han vandt de to første løb med Bailey Bakkely og Tchai Bakkely, der er helsøskende.

Jägersros breddeløb lørdag formiddag havde fået flere danske amatørkuske til at tage turen til Malmø, og halvdelen af løbene gik til Danmark.

Niclas Steinlein fra Lunden indledte med en flot double, hvor han først sejrede med Bailey Bakkely i 1.15.5a/2140 m og siden med dens storebroder, Tchai Bakkely, der akkurat klarede sig hjem helt ude i banen. Her var vindertiden 1.16.6a/2140 m.

7 Tchai Bakkely med Niclas Steinlein når akkurat frem til sejr på 2. løb på Jägersro.

Mens Bailey Bakkely gav odds 10,07, så gav storebroderen Tchai ikke mindre end 25,07.

De to Bakkely-heste ejes og er opdrættet af Stutteri Bakkely og trænes af Per Sørensen.

For Niclas Steinlein var det hans sejre nummer otte og ni i år, og ret bemærkelsesværdig er det, at de ni 9 sejre og vundet på 6 forskellige baner!!

Derefter kunne endnu en Lunden-amatør, Allan B. Rasmussen vinde med sin egen Ambra Godiva (Torvald Palema) i 1.14.7a/2140 m til odds 4,01 – her var danske Aslan nummer to i 1.14.8.

Endelig vandtes 6. løb af bornholmske No Go (Infinitif) med Kenn Christoffersen i 1.18.0/2140 m.

Førstepræmie i alle breddeløbene var 10.000 SEK