TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nervepirrende minutter

af | Nyheder

Forestil dig at stå med en V86-kupon, der inden sidste afdeling er den eneste, der lever og kuponen har en værdi af 9.3 millioner kroner! Det må have været nervepirrende.

Det er vel det vi alle håber på, når vi spiller i et af V-spillerne!

At blive ene om at finde den rigtige kombination og kunne sætte millionerne i banken.

Touche med Jeppe Juel vinder V86-7 og tænder håbet om en milliongevinst for 1 spillet. Foto Kanal 75

Touche med Jeppe Juel vinder V86-7 og tænder håbet om en milliongevinst for 1 spiller. Foto Kanal 75

Den drøm var ved at gå i opfyldelse for en svensk spiller i aftes i V86-spillet, der blev afviklet på såvel Solvalla som Åby.

Inden sidste afdeling var den pågældende spiller ene om at have muligheden for at få 8 rigtige.

Og ”banens bedste bon” havde tre heste på i sidste afdeling – favoritten Order to Fly (16:10) samt næstfavoritten Shadow Woodland (42:10) samt outsideren Dewey Luvs Britt (246:10).

Kunne det gå galt?

Ja – det kunne det!

Fra start tog 1 Kan Ha med Erik Adielsson spidsen, og her blev parret let løbet ud til sejr i 1.12.2a/2140 m – odds 7,68.

Order to Fly, der havde udløst en V8-gevinst på 9.319.633 kroner + følgegevinster – stred tappert, men måtte se sig henvist til andenpladsen i 1.12.5 – de to øvrige heste, der var afkrydset på den omtalte kupon – Shadow Woodland sluttede på en fjerdeplads og Dewey Luvs Britt på en sjetteplads.

Den pågældende spiller måtte altså se millionerne glide af hænde, men fik dog et pænt sekscifret beløb som kompensation.

Ifølge Kanal 75 var der to kuponer, der havde 3 7-ere -. Og ovennævnte kupon må jo være en af dem.

Så enten fik vedkommende 269.853 kroner (3 7-ere og 39 6-ere) spillet for 405 kroner eller

251.340 kroner (3 7’ere og 30 6-ere) spillet for 102 kroner.

Årsagen til at onsdagens V86-omgang blev så vanskelig, var at Karate Kate med Ulf Ohlsson vandt 6. afdeling til odds 80,24!

Det betød, at værdien efter 5. afdeling steg fra 7.347 kroner til 745.570 kroner!!

Og da så Jeppe Juel vandt 7. afdeling med Touche til 9,17 i odds, så var der kun én kupon, der overlevede!

Nu er der så noget at skyde efter i næste uge – omkring 11.5 million kroner i 8-er puljen – (danske).

V86-løbene på Åby Travet bød på to danske vindere.

Touche (Pine Chip) med Jeppe Juel er allerede nævnt.

Parret sluttede fint af til sejr i 1.13.1a/1640 m – præmie 60.000 kroner foran tyske Herold As og danske Sun Esterel med Flemming Jensen, der havde ført undervejs.

Det var anden sejr i træk og tredje sejr i år til Touche, der ejes af Hasse og Niels Juel, der også har opdrættet Touche.

Træner Anders Pedersen havde overladt styringen af Twilight Magic til Jørgen Sjunesson, der kvitterede med en sikker sejr., Foto Kanal 75.

Træner Anders Pedersen havde overladt styringen af Twilight Magic til Jørgen Sjunesson, der kvitterede med en sikker sejr., Foto Kanal 75.

Forinden havde træner Anders Pedersen været i vindercirklen for at modtage egentrænede Twilight Magic (Rydens Ulano) som Jørgen Sjunnesson havde vundet med.

Det var årets anden start for Twilight Magic, der sæsondebuterede med en andenplads på Bjerke, og som nu vandt i 1.13.8a/2140 m – præmie 70.000 kroner.

Flemming Jensen kørte sejrsløs på Åby denne aften – hans to bedste placeringer var en andenplads med Hairspray og en tredjeplads med Sun Esterel.