TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nemme penge

af | Nyheder

En gang var Kentucky hjemstedet for nogle af USA’s allerstørste travstutterier. Det var her Wallnutt Hall, Castleton Farm, Brittany Farm, Kentuckiana Farms, Stoner Creek m.fl opdrættede nogle af de bedste travere og pacere.

Der er fortsat nogle få, men store stutterier tilbage i Kentucky, men tiden hvor Nord-Amerikas bedste avlshingste var opstaldet i Kentucky, er overstået.

Det fik man et nyt bevis pÃ¥ søndag aften, hvor der blev kørt finaler i Kentucky Sire Stakes – dvs. løb, der var forbeholdt for afkom efter hingste opstaldet i Kentucky.

Groton Hall

Groton Hall

Hos 2-åringerne, hvor den samlede præmiesum var på 350.000 dollars, fordelt med 175.000 dollars i to afdelinger, en for hopper og en for hingste/vallakker, var der i alt 10 heste til start. Fem i hver afdeling!

Halvdelen af dem var efter Groton Hall, to efter Master Glide mens The Wizard, Rompaway Wally og Tsunami Ranger hver havde en!

Det er jo ikke rigtig navne, der siger os på denne side af Atlanten ret meget.

Groton Hall, der havde vinderne i begge afdelinger, er en hingst efter Conway Hall – Garbo Hall v. Lindy Lane. Den startede blot 3 gange som 2-åring, men vandt to løb og tjente 5.750 dollars. Den satte rekord 1.12.8, så der er ingen tvivl om, at det var en hingst med potentiale, og nok derfor den er blevet brugt i avlen.

Den er noteret som solgt på Harrisburg-auktionen i november 2007 for ikke mindre end 125.000 dollars, men den er først registreret solgt  til nye ejere i december måned samme år, og her indgår opdrætteren Wallnut Hall Ltd i ejerkredsen!!

Moderen, Garbo Hall er en ustartet halvsøster til tophoppen Godiva Hall (Like a Prayer) 1.10.6 – 808.008 dollars.

Groton Halls ældste afkom er tre år, og i fjor tog de også godt for sig af retterne i af KY Sire Stakes for 2-åringer.

I søndags blev der også kørt KY Sires Stakes for 3-åringer, men her kunne Groton Halls afkom ikke følge successen op.

Det var i stedet afkom efter Valley Victor (Valley Victory), der vandt begge afdelinger – i øvrigt med afkom efter Master Glide på andenpladsen.

Også her var der 175.000 dollars i præmier i hver afdeling.

Groton Hall er i øvrigt nu flyttet til Maryland, hvor den er opstaldet for 2.000 dollars.