TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nej til Elitloppet

af | 7. maj 2024 | Nyheder

Det blev et Nej Tak til at starte i Elitloppet fra kredsen bag Stoletheshow, der i søndags vandt Finlandia Ajo for andet år i træk.

Stoletheshow Foto Burt Seeger

Sejren for Frode Hamrer-trænede Stoletheshow med Magnus A. Djuse i søndagens Finlandia Ajo med en førstepræmie pÃ¥ 110.000 Euro – var ogsÃ¥ fulgt af en rosa kuvert med en invitation til – igen – at starte i Elitloppet.

Men mandag kom svaret – og det blev et pænt Nej Tak.

På Stall Hamres hjemmeside blev baggrunden for afslaget bl.a. forklaret med følgende:

Dette med respekt for hesten men også for Elitloppet. Han har blitt 9 år og strutter av løpsglede fortsatt, men vi synes ikke det er fair å kaste han ut mot ulvene i årets Elitlopp. Han kommer til å gjøre seg gjeldende i flere andre gruppe-1 løp utover sommeren og Oslo Grand Prix på hjemmebane er fokuset først og fremst.

En anden potentiel Elitlopps hest er også ude af billedet efter den svigtede forventningerne på Mantorp mandag aften.

Det er den 6-årige Lozano di Quattro, der trænes af Per K. Eriksson, og som havde vundet tre sejre i træk – senest i 1.10.3a/1640 m inden mandagens start, der kunne have givet en invitation.

Her svigtede Lozano di Quattro som storfavorit ved at sluttede på en tredjeplads i 1.11.2a/1640m.

Løbet vandtes af 13-årige Sorbet (Super Photo Kosmos) med Magnus A. Djuse – trænet af Daniel Redén – i 1.10.6a/1640 m foran Hidalgo Helia med Conrad Lugauer i 1.10.9.

P.t. er ni heste inviteret – der mangler fortsat syv i at have de 16 heste, der skal fordeles i to indledende heat.

Se mere på Elitloppets hjemmeside – klik her