For første gang siden den 8. januar 2012 kunne 9-årige Need for Speed vende tilbage til vindercirklen efter et løb. I aftes vandt den på Åby Travet i ny rekord 1.11.1.
Need for Speed (Golden Globe) trænes af Kent Friborg, der om eftermiddagen kørte i Aalborg, og derfor var det Jørgen Sjunnesson, der sad i sulkyen ved sejren i aftes.
Need for Speed sad undervejs i vinderhullet, og ind i opløbet dykkede Sjunnesson ned i open stretch og Need for Speed fightede sig til sejr i ny rekord 1.11.1a/1640 m. Der var 70.000 SEK i førstepræmie til ejerne Stald Lerkær og Ditte og Rene Friborg-
Sjunnesson havde forinden vundet fra spids med Michael Lønborg-trænede Global Paranoia i 1.12.7a/1640 m . Her var Solo Laser med Jan Dahlgård nummer tre i 1.13.1.
Flemming Jensen var også til start, men kørte blankt.
Han var dog meget tæt på sejr med Varna, der afsluttede flot ude i sporene, men akkurat ikke nåede frem til sejr. Det blev til en andenplads i ny rekord 1.15.3a/2140 m – præmie 16.300 SEK.