TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nedtur for Walmann

af | Nyheder

Den svenske træner Roger Walmann forsøgte at nat at få kvalificeret såvel Elitloppvinderen Magic Tonight samt D’One til finalen i de canadiske storløb, Maple Leaf Trot på Mohawk-banen, men forgæves.

Mens USA-turen hidtil er gået overraskende fint for D’One, der har vundet sine to første starter, så har Magic Tonight været sværere at få i gang i Nord Amerika, og heller ikke i nattens kvalifikation til Maple Leaf Trot, leverede årets Elitlopps-vinder en positiv indsats.

Magic Tonight med Marcus Johansson sad indvendigt hele vejen, men var uden gnist i opløbet og sluttede sidst over mål i 1.11.1, hvor Natural Herbie med Velin Yoder vandt i 1.10.1 kort foran storfavoritten Bee a Magician med Brian Sears,

Resolve med Åke Svanstedt vandt sikkert . Foto Mohawk Raceway

Resolve med Åke Svanstedt vandt sikkert . Foto Mohawk Raceway

I den anden afdeling  satte D’One med Marcus Johansson sine chancer til ved galop fra start, og kom aldrig ind i løbet.

Her vandt Resolve med Åke Svanstedt helt efter behag i 1.10.1, og ud fra den præstation er parret favoritter til finalen næste lørdag.

Udover indledende afdelinger til Maple Leaf Trot, blev der også kørt indledende afdelinger til Canadian Trotting Classic for 3-åringer.

Hambletonian-vinderen Pinkman med Yannick Gingras vendte tilbage på vinderpladsen, da den vandt sikkert i 109.8 foran staldkammeraten The Bank i 1.10.1, mens Muscle Diamond blev nummer tre i 1.11.0.

Den anden afdeling gav også sejr til Takter, idet Uncle Lasse med Brian Sears vandt i 1.10.0 i kamp med Crazy Wow i samme tid, mens nummer tre, Muscle Up the Goal noteredes for 1.10.8.