I Travsportens K-årgang – født 2021 – er der optaget i alt 445 føl – en nedgang på 8.2% i forhold til I/J-årgangen fra 2020.
At K-årgangen ville blive mindre er ikke overraskende for det indikerede antallet af bedækninger i 2020, der var på 769 mod 780 året før.
Det er dog stort set status quo, men antallet af indregistrerede føl er mindre i 2021 – nemlig 40 føl eller minus 8.2%.
-2021 var et forfærdeligt år – selv mistede jeg tre føl og jeg ved at flere af de kunder, der havde brugt mine hingste, Ens Snapshot og Michael’s Turn også mistede føl, fortæller Gunner Christiansen.
Ens Snapshots-årgang bliver således den mindste nogensinde med blot 14 afkom, mens Michael’s Turn har 31 indregistrerede afkom.
Great Challenger er den hingst, der i K-ĂĄrgangen har flest afkom med 38.
Blandt frost/transport-hingstene er det GooGoo GaaGaa, der topper med 25 afkom tæt fulgt af Wishing Stone med 23 afkom.
Inden for de 10 seneste år rangerer K-årgangen som den fjerdestørste med sine 445 føl.
B-årgangen fra 2013 topper med 527 føl fulgt af I/J-årgangen fra 2020 med 485 og H-årgangen fra 2019 med 463 føl.
Se hvad K-årgangen består af på dette link – klik her