TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nancy America slået af open stretch

af | Nyheder

Nancy America med Flemming Jensen førte Sto-SM på Åby det meste af løbet  men måtte til slut se Super Ariel med Micael Melander smutte indenom til sejr.

En gang imellem er det en fordel. Til andre tider en ærgerlig ulempe.

Den dobbelte open stretch på Åby Travet.

For Flemming Jensen, der sad bag storfavoritten til sejren til Sto-SM med en halv million kroner i førstepræmie, blev Åbys open stretch en ærgerlig ting lørdag eftermiddag.

For havde der ikke været open stretch, så havde sejren gået til Aalborg-træneren.

Super Ariel med Micael Melander er smuttet indenom Nancy Anmerica med Flemming Jensen og vinder Sto-SM. Foto Kanal 75

Nancy America og Flemming Jensen skød til spids fra start og førte 2100 meter af det 2140 meter lange løb!

Så var det Super Ariel (Super Arnie) med Micael Melander dukkede op i inderbanen og gik forbi til sejr i 1.12.1a/2140 m foran Nancy America i 1.12.3.

Super Ariel har indtil fornylig været i træning i Frankrig, hvor hun i år har tjent en lille million (i svenske kroner) i 10 starter, hvor det er blevet til to sejre.

Nu kom der en halv million kroner yderligere på præmiekontoen, mens Nancy America fik 250.000 kroner.

Det blev til endnu et par danske andenpladser.

Fynske Winston Laser med Viktoria Strand Jørgensen blev nummer to i Montérytter SM bag den suveræne Supreme Court (Credit Winner) med Sofia Adolfsson, der vandt i 1.13.7. – Winston laser nummer to i 1.14.1 . det gav 50.000 kroner i præmie.

Her var Rapido med Lena Fritz nummer fire i 1.14.4 – præmie 13.500 kroner og Høwings Sydsturm med Emilia Leo nummer fem i 1.14.5 – præmie 8.500 kroner

I dagens sidste løb på Åby blev Carl Lewis med Ken Ecce nummer to efter føring det meste af løbet.

Også Carl Lewis måtte se sig henvist til andenpladsen af en hest, der dukkede op i open stretch.

Her var det Fritjof (Scarlet Knight) med Johan Untersteiner, der efter et rygløb smuttede inden om til sejr i 1.13.7a/2140 m foran Carl Lewis i 1.13.8 – præmie 50.000 kroner.