TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nahar til start i Canada

af | 7. sep 2016 | Nyheder

Svenske Nahar starter på lørdag på Mohawk-banen i Toronto i et kvalifikationsløb til The Maple Leaf Trot og får en kendt kusk i sulkyen.

I sidste uge blev den gamle Elitloppvinder Nahar sendt til Canada, hvor den skal søge at kvalificere sig til start i finalen i the Maple Leaf Trot, der køres lørdag den 17. september med en samlet præmiesum på 632.000 dollars.

Nahar med Robert Bergh efter V75-sejr tidligere i år.Foto Kanal 75

Nahar med Robert Bergh efter V75-sejr tidligere i år.Foto Kanal 75

Nahar, der trænes af Robert Bergh, kommer til at møde det meste af den amerikanske hurtigklasse og for første gang har kredsen om sejrshesten Hannelore Hanover valgt at starte den gode hoppe i den åbne klasse.

De har endda betalt et efteranmeldelsesgebyr på 45.000 dollars –  det er cirka 230.000 kroner – for at få hende til start i kvalifikationsløbet på lørdag!

11-årige Nahar, der ejes af de to ishockey-stjerner, Daniel og Henrik Sedin, der begge spiller i Canada, har ønsket at se deres stjernetraver i løb på deres ”hjemmebane”.

Det bliver Åke Svanstedt, der på lørdag skal forsøge at kvalificere Nahar til finalen.

I det andet kvalifikationsløb kører Svanstedt sin egen Resolve.

Fra hver afdeling går de fem bedste videre til finalen!’

Startlisterne til de to løb ser således ud:

Maple Leaf Trot – Elimination #1 – præmiesum $40,000

1. Lookslikeachpndale – Sylvain Filion – Luc Blais
2. Shake It Cerry – David Miller – Jimmy Takter
3. Whiskey Tax – Randy Waples – Tom Durand
4. Flanagan Memory – Chris Christoforou – Rene Dion
5. Resolve – Ake Svanstedt – Ake Svanstedt
6. Musical Rhythm – Mario Baillargeon – Ben Baillargeon

Maple Leaf Trot – Elimination #2 – præmiesum $40,000

1. Il Sogno Dream – Scott Zeron – Chris Beaver
2. JL Cruze – John Campbell – Eric Ell
3. Etruscan Hanover – Mario Baillargeon – Ben Baillargeon
4. Windsun Revenge – Rick Zeron – Jeff Durham
5. Hannelore Hanover – Yannick Gingras – Ron Burke
6. Nahar – Ake Svanstedt – Robert Bergh

På vore breddegrader ville vi have kørt løbet med 12 deltagere, men i Nord-Amerika ynder man ikke at have løb med heste, der skal starte fra anden startrække bag startvognen.