TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Næsten 40.000 tilskuere til Prix d’Amerique

af | Nyheder

Årets Prix d’Amerique blev både publikumsmæssigt, omsætningsmæssigt og sportsmæssigt en succes.

At det var 100 året for det første Grand Prix d’Amerique blev behørigt markeret på Vincennes, og en stor marketingsindsats op til løbet gav resultat.

Næsten 4.000 flere tilskuere i år – ja, en fremgang på 10,5% til 39.978 personer i forhold til i fjor.

Det er vist ovenikøbet det største tilskuertal i vor tid!

Spillemæssigt var der også fremgang.

På banen blev der omsat for 1,9 millioner Euro –  en fremgang på 1,3% i forhold til året før.

Den samlede omsætning for løbene på Vincennes nåede 30,2 millioner Euro – et plus på 1.7% i forhold til i fjor, men i år blev der afviklet et løb mere.

Alene i Prix d’Amerique blev der spillet for 18.9 millioner Euro – en halv million mere end i fjor.

Björn Goop og Sebastian Guarato. Foto Kanal 75

Det franske spilleselskab PMU omsatte i alt søndag for 33,7 millioner Euro – 4 millioner mere end i fjor, men 6,2 millioner under rekorden for 2010 på 39.9 millioner Euro.

Sportsligt var det en ny understregning af den betydning som Ready Cash og Love You har for fransk travsport.

Det var tredje gang inden for fem år, at en Ready Cash-søn med en Love You-moder vinder Prix d’Amerique.

At det kryds er det ”Gyldne Kryds” i fransk travsport giver sig selv.

Læg dertil, at i de to andre år vandt hhv. en Ready Cash-søn (morfar Viking Kronos) og en Love You-datter (morfar Workaholic) Prix d’Amerique

Face Time Bourbon blev 11. 5-årige traver, der vandt Prix d’Amerique. Kusken, Björn Goop vandt sin anden sejr i løbet og træneren Sebastian Guarato sin tredje sejr.