TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Næppe en ny Confidence

af | Nyheder

4-årige Dickson får svært ved at leve op til forventningerne som lillebror til Confidence.

I januar måned blev Confidence (Great Challenger) som bekendt kåret som “Årets Travhest 2018” ved Hestesportens Galla på Hermans i Tivoli Friheden, men dét niveau er Dickson (Broad Bahn) ikke på endnu.

Peter Spengler har således haft store problemer med den nu 4-årige hingst, der fredag eftermiddag for første gang skal i prøveløb på Lunden med Kasper K. Andersen i sulkyen.

-Han kan ikke få bagbenene fri af forbenene og har problemer med at trave når vi skal ha’ fart på ham, så det er lidt vanskeligt, siger Peter Spengler til Travservice.dk.

-Dickson burde tidsmæssigt kunne blive godkendt, men vi må se om vi kan få ham til at trave hele vejen.

Peter Spengler og hustru samt Ken Ecce efter sejren i Jydsk 4-årings Grand Prix Foto: Ole Hindby

Confidence til Skive
Conficence skuffede i sæsondebuten på Mantorp i midten af marts, hvor Jydsk 4-årings Grand Prix-vinderen blev nummer fem i tiden 1.14,4a/2140 meter, men der var “heldigvis” en forklaring på den svage præstation.

-Han havde noget i lungerne, som han er blevet medicineret for, så vi håber han er bedre næste gang, hvilket formentlig bliver på Musketerdagen i Skive, siger Peter Spengler.