TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nad Al Sheba på vej til at afløse Varenne i Italien

af | Nyheder

Varenne har været championhingst i Italien i mange år, men nu er afløseren klar i  en anden italiensk født hingst, Nad Al Sheba – en hingst, som i øvrigt også danske opdrættere har mulighed for at benytte.

Nad Al Sheba

Hvad har USA’s førende avlshingst Chapter Seven tilsammen med Italiens runner-up, Nad Al Sheba?

De har begge Windsong’s Legacy som far!

Windsong’s Legacy, der var Triple Crown-vinder (Hambletonian, Yonkers Trot og Kentucky Futurity) nåede kun at virke i få sæsoner i avlen, inden den pludselig døde – men den har alligevel formået at sætte sit markante præg på traveravlen over hele verden.

Chapter Seven har sat sit store præg på traveravlen i USA og topper hingstelisten år efter år – fulgt af sønnen Walner.

Måske kommer vi til at se en lignende far/søn succes i Italien.

Nad Al Sheba er parat til at træde ind som championhingst. Han har stået i lyset af legendariske Varenne, som han i såvel 2021 som 2022 var nummer to til på den italienske hingsteliste.

I 2023 ”snød” svenske Maharajah dem begge og toppede foran Varenne og Nad Al Sheba men ser vi på den aktuelle stilling i midt i marts 2024 , så er det atter Varenne, der er førende foran Nad Al Sheba.

Men på et punkt og ikke noget uvæsentligt punkt, klarer Nad Al Sheba sig bedre end både Varenne og Maharajah, og det er når det gælden den gennemsnitlige indtjening pr start her i 2024!

Da Har Nad Al Shebas afkom tjent 3.079 Euro, mod Maharajahs 2.385 Euro og Varennes 2.238 Euro.

Nad Al Shebas hidtil mest vindende afkom er Capital Mail 1.09.5 – 724.030 Euro efterfulgt af Derbyvinderen 2022, Dimitri Ferm med 1.10.2 – 703.476 Euro, Uragano Trebi 1.10.8 – 477.990 Euro og Victor Ferm 1.10.5 – 412.621 Euro.

Udover Dimitri Ferms Derbysejr har såvel Capital Mail som Ector Francis været nummer to i det italienske Derby.

Victor Ferm

Victor Ferm bliver sammen med faderen Nad Al Sheba udbudt på det danske marked.

Victor Ferm var en tophest i sin årgang i Italien, og startede siden på Vincennes, hvor han hævdede sig fint. Bl.a. Var Victor Ferm nummer to i Prix de Bourbonnais, der er et af de fire kvalifikationsløb til Prix d’Amerique.

Mens Nad Al Sheba er avlet på rent amerikansk blod, så er moderlinjen på Victor Ferm italiensk med Uronometro (Lemon Dra) som morfar.

Måske bliver Nad Al Sheba og Victor Ferm Italiens svar på USA’s succes-duo, Chapter Seven og Walner!

Læs mere om de to italienske hingste på dette link – klik her