TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Når Ismanden 2013-cifrene?

af | Nyheder

Flemming Jensen passerede onsdag eftermiddag for anden gang i sin træner-karriere 10 millioner kroner i indkørte præmier på en sæson, og nu skal det blive interessant at se, om han kan forbedre resultatet fra i fjor.

Flemming Jensen

Flemming Jensen – over 10 millioner kroner i år.

I 2013 havde Flemming Jensen sit bedste år nogensinde med 10.296.057 kroner til stalden.

Det tal kan meget vel blive forbedret for med mere end en måned tilbage af året, så har Stald Flemming Jensen allerede nu indkørt 10.182.470 kroner.

Resultatet er opnået i 773 starter, der har givet 173 sejre.

I fjor blev det i alt til 735 starter, og det resulterede i 206 sejre.

Stalden havde således en bedre sejrsprocent i 2013 end den har haft i år.

Næste gang Stald Flemming Jensen har heste til start er på søndag på Jydsk Væddeløbsbane.