TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Når et Fast-Odds ikke er et fast odds

af | Nyheder

Det er en ny verden der er opstået inden for spil på heste i 2018, hvor bl.a. muligheden for at spille til Fast-odds (bookmaker-odds)  nu er tilladt. Men et Fast-Odds er ikke altid et fast odds.

For de fleste heste-spillere er det nyt at spille til Fast-Odds på trav- og galopløb, og foreløbig er det kun Dansk Hestevæddeløbs samarbejdspartner, Bet25.dk, der giver Fast-Odds på danske hestevæddeløb.

På sin hjemmeside reklamerer Bet25.dk med Fast-Odds således:

Bet25 tilbyder som den eneste bookmaker faste odds på danske hestevæddeløb. Faste odds er som du kender det fra normal sportsbetting – Du får det odds du køber modsat totalisatoren, hvor dit odds først bliver låst fast ved løbsstart. 

Du får det odds du køber – står der i teksten – det er bare ikke altid korrekt!

Hvis en hest udgår efter en spiller har spillet til et Fast-odds og en hest udgår, så bliver alle odds til løbet reguleret efter reglen ”Tattersalls rule 4”.

Det er englænderne, der har sat normen for bookmaking og dermed også reglerne, som nu bruges overalt i verden i forbindelse med Bookmaking – (Fast-Odds).

Tattersalls Rule 4 fortæller præcist, hvordan et odds skal reguleres ned, hvis der udgår en given hest.

Jo større favorit, der udgår – jo mere skal der fratrækkes i det odds man har spillet til på en vindende hest – før en hest udgik.

Et eksempel: Du har spillet en hest til odds 5,00. – Det vil i princippet sige et bookmaker-odds på 4/1 – du vinder 4 kroner for hver satset 1 krone.

Nu udgår favoritten, der står til 2,00 og efter Regel 4 skal der fratrækkes 45% af nettogevinsten (der ville have været 4 kroner) – det vil sige 1,80 kroner.

Det nye odds bliver herefter 11/5 – eller 3,20.

Bet25.dk har angivet i sine spilleregler, at man bruger Tattersalls rule 4, men det burde nok være tydeligere markeret – især når nu det at spille til Fast-Odds på heste er så nyt.

Se Tattersalls Rule 4, hvor de forskellige procentsatser for fradrag på udgået hest er angivet.

Klik her