TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Når det lykkes!

af | Nyheder

Er man hesteejer inden for travsporten kan man have større eller mindre ambitioner for den eller de heste, man ejer. Nogen er tilfredse med at kunne køre deres heste selv i amatørløb. Andre stiler højt og vil gå efter det ypperste der er at vinde herhjemme –  Dansk Trav Derby. Men der er nogen, der satser endnu højere – nemlig at vinde travsportens fornemmeste løb, The Hambletonian Stake i USA.

Som om det ikke er svært nok at vinde Dansk Trav Derby!

Det har mange storsatsende hesteejere gennem tiden forgæves forsøgt på.

Men så at forsøge at vinde verdens fornemste løb, The Hambletonian Stake i travsportens moderland, USA –  det virkede som en halsløs gerning.

– Hvis man ikke er med, så kan man ikke vinde, siger Leif Alber, som repræsenterer Fam. Alber Horse Racing LLC, der ejer Hambletonian-vinderen 2011, Broad Bahn.

Leif Alber efter sejren i The Hambletonian Stake

Leif Alber efter sejren i The Hambletonian Stake

Ja, for den 1-årige hingst, som Leif Alber i efteråret 2009 spottede på en video, viste sig at være et rent guldæg, der en søndag måned i august 2011 vandt The Hambletonian Stake for øjnene af 30.000 tilskuere på verdens største travbane, The Meadowlands i New Jersey USA.

Det år blev Broad Bahn verdens mest vindende travhest med en indtjening på 1.324.561 dollars!

Leif Alber er vokset op med travsporten som hobby, Hans far Leif V. Holm havde heste – ham og hans brødre har eller har haft heste – nogen bedre end andre, men den helt store stjerne har familien Holm /Alber endnu ikke haft i Danmark.

Måske det kommer – for også 3. generation i familien er travsportsinteresseret.

Det er 13-årige Nick Alber, der læser alt, hvad han kan finde om travsport på nettet og på tryk, ligesom han træner flittigt med sin trav-pony og målet for Nick er naturligvis at få et rigtigt travlicens, når han er gammel nok.

Kostede 20.000 dollars

Efter amerikanske forhold var Broad Bahn en billig hest, som Leif Alber fik hammerslaget på den store auktion i Harrisburg i 20009.

Hammeren faldt ved 20.000 dollars – på auktionen var gennemsnitsprisen det år 34.544 dollars.

– Jeg ser altid en masse videoer igennem inden de amerikanske auktioner, og der var noget ved Broad Bahn, der tiltalte mig – den havde det er uforklarlige – Det! siger Leif Alber.

Broad Bahn blev sat i træning hos træneren Noel Daley, der førte den frem til start som 2-åring.

Broad-Bahn2004

Broad Bahn under træning

Ganske vist var Broad Bahn meget stor, men den var tidligt udviklet – harmonisk – og så havde den et fantastisk dejligt og jordvindende trav.

Allerede i sin anden start vandt Broad Bahn og siden gik det kun en vej – fremad. I Canadas største løb for 2-årine, William Wellwood Memorial blev Broad Bahn knebent slået af Pastor Stephen, der på det tidspunkt rangerede øverst i årgangen.

Og at det var et storløb fortæller andenpræmien noget om – 121.250 dollars!

14 dage efter vandt Broad Bahn en kvalifikation til sæsonens sidste storløb Breeders Crown, og han var selvsagt en af favoritterne til sejren, der var 300.000 dollars værd.

Men Broad Bahn kom ikke til start.

Den havde brækket et lille ben i et bagben og da dens jævnaldrende konkurrenterne dystede om guldet, stod den sygdomsramte Broad Bahn i sin boks.

Fremtiden var uvis.

Mod alle Odds

Ville Broad Bahn nogensinde komme til start igen. Og hvis den gjorde det?

Kunne den nå op på samme stade igen?

Men mod alle odds rejste Broad Bahn sig, og kom tilbage i løbene som 3-åring.

Træner Noel Daley førte den store hingst forsigtigt frem.

Han vidste, at Broad Han havde evner til at begå sig blandt de allerbedste i årgangen, og målet var det største af alle – The Hambletonian Stake.

Det skulle vise sig, at Noel Daley havde prikket formen perfekt på Broad Bahn.

Det blev til sikker sejr i såvel kvalifikationsløbet som i finalen, hvor førstepræmien var på ikke mindre end 750.000 dollars – eller cirka 4.5 millioner danske kroner!

Broad Bahn med George Brennan vinder The Hambletonian Stake

Broad Bahn med George Brennan vinder The Hambletonian Stake

– Det var som en drøm – det var ufatteligt –  jeg kan ikke finde de ord, der dækker den oplevelse min familie og jeg havde, da vi stod nede i vindercirklen på The Meadowlands, efter Broad Bahn havde vundet Hambletonian, siger Leif Alber.

– Og da så de mange danske fans, der var på banen begyndte at synge ”Der er et yndigt land” – ja, så kom er en tåre eller to i øjnene. Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme.

Broad Bahn forsatte sin karriere året ud – han vandt bl.a. Zweig memorial og var nummer to i Breeders Crown.

I alt startede Broad Bahn 19 gange som 3-åring – flot kommet igen efter skaden. Det blev til 5 sejre, 8 andenpladser og 2 tredjepladser og en indtjening på 1.324.561 dollars – det mest en travhest på verdensplan tjente i 2011.

Som det nærmest er kotume i USA gik Broad Bahn i avlen og stod opstaldet på et af Staten New Yorks største stutterier, Winbak Farm. Hans første årgang er født i 2013 og kommer til salg på de store auktioner i USA her i efteråret.

Til Danmark

I 2013 valgte Horses Investors LLC der nu ejer Broad Bahn, at tage ham hjem til Danmark, hvor Broad Bahn virker som avlshingst hos Peter Fog på Ansager Dyrehospital.

Allerede til næste år kan vi forvente at se flere Broad Bahn-afkom på banerne herhjemme, for i 2012 blev flere hopper bedækket med frossen sæd efter ham.

Efter et meget flot løbskarriere er Broad Bahn nu i gang med en ny karriere som avlshingst, og det bliver spændende at følge hans afkom i årene fremover.

Måske bliver det et afkom efter Broad Bahn, der giver brødrene Kaj Holm og Leif Alber en vinder af Dansk Trav derby.

Den drøm lever nemlig stadig!

Hambletonian-vinderen  Broad Bahn med træner Dennis Olsen vil i eftermiddag føre feltet til Broad Bahn Dansk Trav Derby 2014 op til præsentationen.

Foto fra Lisa Photo.

 

 

 

(INDSÆTTES I BOKS)

Avlshingsten Broad Bahn sponserer Dansk Trav Derby 2014. Broad Bahn, der i 2011 var verdens mest vindende travhest, er ejet af det dansk-kontrollerede firma, Horses Investors LLC. Broad Bahn vil for første gang blive fremvist på en dansk væddeløbsbane, når han med træner Dennis Olsen i den sulky han vandt The Hambletonian Stake i, vil føre feltet frem til præsentation til Broad Bahn Dansk Trav Derby 2014.

(Indsættes i boks)

VIL DU HAVE EN BROAD BAHN?

At købe en væddeløbshest er som at købe en lotteriseddel. Du køber en drøm! Kunne du tænke dig, at være med i et konsortium, hvor der indkøbes heste på de amerikanske auktioner som skal matches mod de store løb – og måske, som Broad Bahn – vinde det største løb af alle, The Hambletonian Stake. Er du interesseret så kontakt Kaj Holm, der har taget initiativet til at lave dette spændende projekt. Kaj Holm nås på telefon