TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Musketerdagen med bedste program i flere år

af | Nyheder

Der er traditionen tro lagt op til en stor løbsdag i Skive, når Musketerdagen afvikles – det er årets største løbsdag på banen – og i år virker programmet bedre end i mange år.

Kungfufighting med Jan Dahlgaard er et af de største danske vinderhåb i Musketerløbene. Foto Burt Seeger

Danske topheste udfordres i lighed med tidligere af hollandske gæster i de tre Musketerløb, der køres for hhv. 3, 4 og 5-årige heste.

Desuden er der hurtigklassens opgør, hvor Extreme med Flemming Jensen får sit længe ventede comeback, men det bliver ingen ”walk in the park” for den.

Blandt modstanderne er en anden Derbyvinder, Get a Wish med Kasper Foget, de to amerikanere Stonefire US med Magnus T. Nielsen og Seven Nation Army med Nicklas Korfitsen og hollandske Usain Lobell med Robin Bakker.

Men lad os se på Musketerløbene:
Peter Rudbecks Kungfufighting med Jan Dahlgaard er hidtil ubesejret i karrieren, men kommer her på sin hidtil hårdeste opgave.

De to hollandske gæster, Fly Equos Jet med Robin Bakker og Flavia Bros med Dion Tesselaar kommer begge med sejre fra Wolvega og især i 3-års løbet, Pay Dirts Mindeløb har hollandske gæster gjort det godt.

Inden for de sidste 10 år er det blevet til 5 sejre!

Derbyfavoritten Just Hans med Bent Svendsen er sammen med Joy Me med Jeppe Rask de bedste danskfødte håb i Frosty Hanovers Mindeløb, men måske er amerikanske Point of Perfect med Nicklas Korfitsen, det bedste dansktrænede håb.

Den svigtede ret umotiveret ved galop i sin danske debut.

Nu er det startplads i anden række, og kan den så ikke blæse forbi feltet i opløbet til sejr?

Hagoort/Bakker er med her et stortalent.

Det er italienske Enea Font, der har startet tre gange i år og vundet hver gang – senest i Wolvega i fine 1.13.4a/2100 m – da vandt den efter behag. Nummer to løb 1.14.0!

Også her er Dion Tesselaar med – han kører Daniel Hazelaar, der ikke har startet siden den 6. august i fjor.

Daniel Hazelaar viste som 3-åring stor hurtighed – 1.11.8a/1609 m på Wolvega er en top tid, for banen er ikke speciel hurtig.

Ester Degli Dei vandt løbet i 1.11.4.

I Lord Valentines Mindeløb for 5-åringer er der ikke den store tradition for hollandsk sejr – blot en sejr inden for de sidste 10 år.

Men vinderen i år kan sagtens være Paul Hagoort-trænede Y Not Diamant med Robin Bakker, der den 23.marts var i et prøveløb på Wolvega og blev godkendt i 1.13.3a/2100 m.

Thewinnertakeitall med Nicklas Korfitsen, der gik fint i sin sæsondebut på Lunden, sæsondebuterende Howlingatthemoon med Jan Dahlgaard samt Hurricane KK med Rene Kjær er de bedste danske modbud.

Løbsdagen i Skive starter klokken 14.00 og der er 11 løb på programmet.

Rene Kjær har for Bet25 lavet en Musketer-udgaven af Kjærs Corner med tips til løbene – klik her

Og på Bet25 er spilklubberne igen klar med anpartsspil – klik her

Bet25programmet har programsider, tips og kommentarer – klik her