TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Musketerdagen er en mulighed

af | Nyheder

Donatello Garbo har nu løb i kroppen efter en veloverstået sæsondebut, men Lindhardt Jensen har ikke endegyldigt besluttet sig for næste opgave for sin Derbykandidat.

Donatello Garbo (Wishing Stone) var chanceløs mod Staro McMillan, men leverede ellers en flot præstation på andenpladsen i Lundens 128 års Fødselsdag i tiden 1.14,7/2040 meter og fremstår stadig som en af forhåndsfavoritterne i Dansk Trav Derby 2019.

-Ja, vi fik det svar vi ønskede og hesten er 100 % i orden. Formen er der ikke helt endnu, men det skal den heller ikke være på nuværende tidspunkt, så det var alt i alt meget positivt, siger Lindhardt Jensen.

-Mht. næste opgave for Donatello Garbo, så er Frosty Hanovers Mindeløb i Skive bestemt en mulighed. Der er jo ikke så mange løb til en hest som Donatello Garbo – slet ikke når han har tjent så mange penge som han har – så der er nok mere end 50 % chance for at han starter på Musketerdagen.

-Men han skal nok ha’ et par banejobs mere inden han er helt på toppen, og så må se hvad der skal ske.

Staldkammeraten til Jägersro
Lindhardt Jensens anden 4-åring, Donato Hyrdehøj (From Above U S), sæsondebuterer torsdag middag i et 4-årsløb på Jägersro, hvor han bl.a. møder Steen Juuls Don Rossini og Kenneth Nielsens Fusion Scoop, der også kommer til start for første gang i år.

-Donato Hyrdehøj er vokset til i løbet af vinteren og har fået mere træning end Donatello Garbo. Han er hurtig fra start og med et godt startspor (2) synes jeg han står med en fornuftig chance, siger DTC-formanden.

-For Donato Hyrdedhøjs vedkommende gælder det imidlertid også, at jeg lige vil se hvor han står inden vi lægger yderligere planer, men det er generelt lidt lettere at finde løb til ham.