Selv om det er mere end 25 år siden at den sidste af de tre Musketer-hingste, Pay Dirt døde, så kan man fortsat finde Musketer-blodet i dansk travopdræt og således også i Musketer-dagens tre mindeløb.
Det startede med Frosty Hanovers Mindeløb i 1984. Da Lord Valentine døde i 1986 kørte man dens mindeløb året efter og trioen blev fuldtallig, da Pay Dirt døde, 26 år gammel i 1990.
Siden da har Skive Trav haft De Tre Musketerers Mindeløb – nu blot kaldet Musketer-dagen – som Ã¥rets største løbsdag – for at hædre mindet om tre af dansk travsports mest betydende avlshingste i moderne tid.
Hvem var bedst af de tre?
Ja, egentlig stÃ¥r det vel kun mellem Frosty Hanover og Pay Dirt –  med al respekt for Lord Valentine.
Lader vi antallet af vindere af Dansk Trav Derby afgøre denne tvekamp, så falder det ud til Pay Drts fordel, idet han avlede fem derbyvindere (Tarok, Chianti Pitt, Duvil, Game Høgh og Lancelot Broholm), mens Frosty Hanover fik fire (Max Hanover, Nu Bangsbo, Brilliant H og Ejnar Vogt).
Lord Valentine avlede to derbyvindere, begge hopper, nemlig Ritha Lyngholm og Spathrine C.
Når Musketer-løbene afgøres i eftermiddag, kan vi finde blodet efter De Tre Musketerer i nogle af de startende afkom.
I Frosty Hanovers Mindeløb findes Pay Dirt i afstamningen hos 1 Armbro Hall, hvis mormor har Vokal N ved Pay Dirt som fader.
Pay Dirt er også med i afstamningen på 3 Avalon som fader til oldemoderen Barracuda, men også Frosty Hanover findes gennem mormors (Riva) fader, der er Copperfield v. Frosty Hanover.
I Pay Dirts Mindeløb er Pay Dirt med i afstamningen hos 1 Brasil, hvis mormor er travdronningen Dilli Hanover, der havde Pay Dirt som fader.
I 4 Bruce Simoni kan vi finde både Lord Valentine og Frosty Hanover i afstamningen.
Det er oldemoder Gaxi Nyhave, der har Lord Valentine som fader og Frosty Hanover som morfader!
Også i Lord Valentines Mindeløb er der spor efter De Tre Musketerer.
2 Wishing Boy har Copperfield som morfader og han er som tidligere nævnt efter Frosty Hanover.
8 White Russian mormor Nelly Ixa har Lord Valentine som fader og hos 9 Wasabi Cloc, skal vi tilbage til tipoldemoder Sara Pet, der har Frosty Hanover som fader.
Ja, det blev til syv afkom ud af 27 starter i Musketer-løbene, som har blod efter dem vi mindes.
Denne gennemgang har udelukkende koncentreret sig om deltagerne i Musketer-løbene – der er helt sikkert andre heste, der starter i Skive søndag eftermiddag, der har De Tre Musketerer i afstamningen, men de bliver færre og færre og i det hele taget sÃ¥ er “gammel dansk” i afstamningen pÃ¥ vej ud.