Hambletonian-vinderen Muscle Massive har haft svært ved at slå igennem i USA, og hans bedækningspris er helt nede på 4.000 dollars, hvad der i Nord Amerika er prisen for en billig hingst. Men Muscle Massive har talenter på vej, og et af dem vandt storløb i nat.
Der har altid været sat store forventninger til Muscle Massive.
Alene det faktium, at han var sin årgangs dyreste med en prislap på 425.000 dollars afspejler dette.
Og som væddeløber leverede han varen med sejr i bl.a. sejren i The Hambletonian Stake og Stanley Dancer Memorial – det blev til i alt 7 sejre i 19 starter og en indtjening på 1.2 million dollars.
Med Muscles Yankee som fader skulle han fører Valley Victory-blodet videre på Hanover Shoe Farm – og moderlinjen var også i orden med Pine Chip-datteren Graceful Touch – Graceful Touch blev i 2011 – året efter Muscle Massive havde vundet The Hambletonian solgt i fol ved Lucky Chucky for 560.000 dollars til franske Jean Pierre Barjon!
Jo, der er godt blod, der er i Muscle Massive, og derfor kan det undre, at et gennembrud i avlen har ladet vente på sig.
Men det kan være på vej.
i år har den 4-årige Muscle Massive-søn, Cruzado dela Noche i hvert fald gjort sit til at gøre sin faders navn ære ved at lave flere heftige præstationer i Sverige ligesom den vandt Grosser Preis von Deutschland i Hamburg,. Senest blev den nummer to i går i Axel Jensens Lopp i Oslo.
i USA er det de to 2-årige hingste, Snowstorm Hanover og Treviso, der bærer fanen for Muscle Massive.
Treviso, der blev kostede 15.000 dollars som åring, vandt såvel Blue Grass Stake som International Stallion Stakes i Lexington og har sat rekord 1.10.3 og tjent 155.569 dollars, og i nat kom så Muscle Massives hidtil største afkomssejr, da Snowstorm Hanover vandt finalen i Valley Victory Trot på Woodbine-banen i Canada.
Et løb med en førstepræmie på 202.000 dollars.
Snowstorm Hanover, der er eneste levende afkom efter Snow Angel Hanover (Andover Hall) kostede 23.000 dollars som åring, men har nu efter nattens sejr tjent omkring 375.000 dollars.
Snowstorm Hanover, der trænes af Ron Burke, blev kørt til sikker sejr af Matt Kakaley i 1.11.6 foran International Moni (Love You – Moni Maker) med Scott Zeron i 1.11.7, mens What the Hill (Muscle Hill – Poster Pin) med Sylvain Filion blev nummer tre i 1.11.8.
Hos hopperne, der dystede i The Goldsmith Maid, viste canadiske Magic Presto med Brian Sears sig bedst. Magic Presto, der er efter Kadabra og In the Mean Time (Muscles Yankee) vandt sikkert i 1.11.9 foran Princess Aurora (Kadabra) med Yannick Gingras i 1.12.3, mens Temple Ruins (Donato Hanover) med Matt Kakaley var nummer tre i 1.13.1.
Her var den samlede præmiesum 447.000 dollars.