TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Muscle Mass populær i Canada

af | Nyheder

Canadas største åringsauktion, The London Selected afvikles i denne weekend, og de fire dyreste åringer (trav) havde alle Muscle Mass som fader.

Muscle Mass

Gennem mange år har Kadabra været tophingsten i canadisk travsport, men med alderens ret – Kadabra er født i 1999 – er den nu ved at klinge ud, og i stedet har Muscle Mass overtaget tronen som Canadas mest populære avlshingst.

Efter Muscle Mass i årene 2014-2015 var opstaldet i New York har han været tophingst i Canada, hvor han hvert år bedækker mellem 137-141 hopper.

Ikke mindst verdensrekordholderen Six Pack 1.07.9 – 1.658.105 dollars har været med til at sikre Muscle Mass popularitet.

På lørdagens auktion, London Selected, der afvikles i byen London i delstaten Ontario, blev der solgt 11 Muscle Mass-afkom til en gennemsnitspris af 50.909 dollars.

Han blev godt nok overgået af den gamle champion, Kadabra med en gennemsnitspris på 53.500 dollars, men det var for kun 4 solgte afkom.

De fire dyreste travere var alle efter Muscle Mass med hingsten, Full of Muscles dyrest med 140.000 dollars.

Full of Muscles er andet afkom efter den ustartede Windsong Nolwenn (Donato Hanover) – hendes første afkom har startet fire gange uden at tjene en dollar!

Fra auktionen kan også nævnes at Archangel havde 7 afkom, der solgtes for en gennemsnitspris af 30-286 dollars og Royalty for Life havde 5 afkom – gennemsnitspris 23.600 dollars.

Gennemsnitsprisen for traverne på auktionen var for hingste 32.720 dollars (25 solgte) og for hopper 30.105 dollars (19 solgte)

Gennemsnitsprisen for alle solgte på auktionens første dag var 28.370 dollars – det var pacer-hopper, der trak ned.

Der blev sat rekord for en solgt åring på auktionen med et bud på 270.000 dollars for en hingst efter paceren Bettor’s Delight,

Link til auktionen – klik her