TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Muscle Hill-søn til dansk avl

af | 18. okt 2016 | Nyheder

I 2017 får danske opdrættere mulighed for at bruge en søn efter den amerikanske tophingst, Muscle Hill – og dens moder er søster til Donato Hanover!

Gennem det seneste år har europæiske stutterier jagtet en potentiel avlshingst med Muscle Hill som fader.

Det har ikke været nogen let opgave, for Muscle Hill-afkom er eftertragtede.

Gunner Christiansen, Biersted, der ejer den danske avlschampion ENS Snapshot, er en af dem, der har været på udkig efter en Muscle Hill-søn til dansk avl, og nu har han fundet den.

micheals-turn-opst

Michaels Turn. Foto privat

Handlen er i orden, og i løbet af et par uger ankommer hingsten til Danmark.

Navnet er Michael’s Turn og ud over at have Muscle Hill som fader, er den i meget tæt familie med en anden af Nord Amerikas tophingste, Donato Hanover.

Moderen til Micheal’s Turn hedder Decimal Hanover (SJ’s Caviar) og hun har samme moder, D Train som Donato Hanover!

Det er altså to af de mest populære og succesrige blodlinjer, der er forenet i Micheal’s Turn, der i 2017 vil blive udbudt på det danske marked – endnu er bedækningsprisen fastlagt.

Micheal’s Turn kostede som åring 105.000 dollars.

-Det har været noget af en opgave at finde en hingst efter Muscle Hill, der også havde en god moderlinje, og det synes jeg, at Michael’s Turn har, siger Gunner Christiansen. -Hesten har nok aldrig fået vist sit fulde potentiale i løbene på grund af skader, og det er også derfor, at det har været muligt for mig at købe ham til Danmark.

-Når man ser efter en avlshingst, så er det afstamning, eksteriør og løbsresultater, man ser på,. Fortsætter Gunner Christiansen.

-De to første ting er bestemt i orden hos Micheal’s Turn, mens han på grund af skader aldrig har fået vist sit fulde potentiale i løbene. Men det er jo netop derfor, det har været muligt at sikre sådan en hingst til Danmark, siger Gunner Christnansen

Michael’s Turn blev godkendt som 2-åring, men på grund af skader kom den slet ikke til start som 3-åring.

Da evnerne var store fortsatte man med at holde den i træning, og som noget helt specielt for en amerikansk hest debuterede den først i løb som 4-åring!

I alt har Michael’s Turn startet 35 gange. Det er blevet til 8 sejre, 3 anden og 4 tredjepladser, vinderrekord 1.11.5 og 67.343 dollars