Det var atter afkommene efter Muscle Hill, der var i høj kurs på andendagen i Lexington, hvor svenske købere igen tog godt for sig af retterne.
På de to første dage i Lexington er der nu solgt 41 afkom efter Muscle Hill og gennemsnitsprisen er imponerende 129.341 dollars!!
Det er omregnet 860.000 danske kroner!!
Eller mere end 1 million svenske!
Onsdag var de tre dyreste heste på auktionen alle efter Muscle Hil..
Topprisen pÃ¥ 350.000 dollars blev opnÃ¥et af hingsten Go To Hill efter Muscle Hill – Habit of Creature (Andover Hall), der blev købt af agenten Robert Lindstrøm for regning af den svenske storstald, SRF Stable.
Go to Hill er tredje afkom efter Habit of Creatures som bl.a. er moder til den lovende 2-åring  You Cant Habit (Cantab Hall) 1.12.7 . 50.412 dollars.
Lutfi Kolgjini købte den næstdyreste, Ta Kwon Deo – en hingst efter Muscle Hill – Brigham Dream (Taurus Dream) for 240.000 dollars. Moderen har rekord 1.10.5 og har tjent 639.200 dollars. Dette er femte afkom.
220.000 dollars var prisen for Stylish Volo efter Muscle Hill . Sterling Volo, der blev solgt til Australien!!
Dette er andet afkom. Hoppens første, 2-årige Simply Volo (Crazed) har vundet 2 løb, sat rekord 1.13.8 og tjent 56.000 dollars.
Jimmy Takter topper køberlisten, idet han allerede har sikret sig 11 åringer til en samlet pris af 2.030.000 dollars, mens den svenske agent Robert Lindstrøm på vegne af SRF Stable er nummer to med seks åringer til et samlet beløb af 912.000 dollars.
Åke Svanstedt har foreløbig købt syv åringer til et samlet beløb af 670.000 dollars.
Jo, de markerer sig, de svenskere!
Hos avlshingstene er Muscle Hill i særklasse hos traverne med snittet på 129.341 dollars for 14 solgte.
Kadabra indtager andenpladsen med 108.333 dollars for tre solgte afkom
Yankee Glide er på tredjepladsen med et snit på 85.000 dollars, dog  også kun for tre solgte afkom.
Derefter følger Cantab Hall med 35 solgte afkom til en snitpris på 83.571 dollars, Credit Winner med 80.364 dollars for 22 afkom, Explosive Matter med 80.000 dollars for blot to afkom. Conway Hall med 75.500 dollars for fire afkom.
Donato Hanover har 13 afkom, der er solgt til en snitpris på 69.923 dollars og Chapter Seven 10 afkom til 62.000 dollars.
Hos pacerne er Somebeachsomewehere i top med 128.892 dollars for 37 solgte afkom.
Onsdagens gennemsnitspris på auktionen var på 70.887 dollars (både pacere og travere). Travhingstene kostede i snit 75.589 dollars (56 stykker) og travhopper 67.725 dollars (40 stykker).
Onsdagens auktion udviste et plus på ikke mindre end 26.6% i forhold til samme dag i fjor.
Auktionen fortsætter i aften, lokal tid.
Link til auktionens hjemmeside – klik her