TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Muscle Hill og Father Patrick

af | Nyheder

I Nordamerika er Muscle Hill og Father Patrick de toneangivende avlshingste og i fredagens to Breeders Crown-løb på Mohawk-banen i Toronto, var det da også afkom efter de tophingste, der sejrede.

Amigo Volo med Dexter Dunn,

Amigo Volo (Father Patrick) med Dexter Dunn kunne føre fra start til mål i Breeders Crown for 2-årige hingste/vallakker, og vinde sikkert med over fire længder i 1.11.2.

Bagved ham var der meget hård kamp om andenpladsen, som Rome Pays Off (Muscle Hill) med Mattias Melander tog sig af kort foran Chestnut Hill (Muscle Hill) med Brian Sears, begge i 1.11.7 og den hidtil ubesejrede Real Cool Sam (Muscle Hill) med David Miller.

Amigo Volo, der har Yankee Glide-hoppen, Margarita Momma, som moder kostede som åring blot 42.000 dollars!

Amigo Hill, der trænes af Richard Nifty Norman, har nu startet 10 gange og har vundet 5 sejre og med 514.696 dollars er den nu årgangens mest vindende. Heraf kommer de 300.000 dollars fra fredagens sejr i Breeders Crown.

Mens Amigo Volo var næstfavorit til odds 2,55, så var det en overraskelse at Ramona Hill (Muscle Hill) med Andy McCarthy kunne vinde Breeders Crown for 2-årige hopper.

Tony Alagna træner Ramona Hill, der havde trukket spor 10 bag startvognen, og stod til odds 14,90.

Ramona Hill med Andy McCarthy

Andy McCarthy fyrede fra start og fik spids, og var førende til der manglede små 700 meter. Her kom løbets Hypnotic Am (Chapter Seven) med Brian Sears i angreb og overtog føringen.

Den fik May Baby (Guccio) med J. Yoder udvendigt, men på opløbshjørnet var May Baby træt og brød ud i banen.

Det gav angrebsplads til Ramona Volo, der gik frem til let sejr i 1.10.5, fire længder foran Sister Sledge (Father Patrick) med Yannick Gingras, der akkurat fangede Hypnotic Am i kampen om andenpladsen, mens Madame Sherry (Father Patrick) med Matt Kakaley, alle i 1.11.0.

Ramona Hill (Muscle Hill) har Lock Down Lindy (Lucky Chucky) som moder og kostede som åring 70.000 dollars.

Hun har nu startet 7 gange og har vundet 6 sejre og med Breeders Crown-præmien på 300.000 dollars, er det nu blevet til 405.400 dollars.

I aften, lokal tid afvikles Breeders Crown for 3-åringer samt for ældre heste og det er her Bold Eagle med Brian Sears er til start.