TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mureren mindes

af | Nyheder

På Nykøbing F Traver køres i eftermiddag Poul Erik Andersens Mindeløb – til minde om banens mangeårige formand og stor-hesteejer – der aldrig blev kaldt andet ned Mureren.

Poul Erik Andersen var en stor mand i mere end en forstand.

Han fyldte godt i landskabet, og han drev en storrretning og et stort stutteri.

Og så var han en stor støtte for banen på Falster i de svære år, der var for 20-30 år siden, hvor banen var tæt på konkurs.

Poul Erik Andersen var ikke blot aktiv omkring Falster-banen, men også var i flere år medlem af Dansk Travsports Centralforbunds bestyrelse.

Hans interesse for traver-avlen blev større og større som årene gik, og kvaliteten på Poppelgård-opdrættet steg i harmoni med det.

Eftermiddagens Mindeløb har 9 heste til start og tegner til et opgør mellem den fynske Solo, der nu får Rene Kjær i sulkyen samt Lunden-hestene Tinus Moseby med Steen Juul og Vakse Viggo med Anders F. Jensen. Den lokale Barlåks Surprise med Jens Arne Hansen kan også blande sig i afgørelsen.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her