TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mosaique Face fra start til mål.

af | Nyheder

Årets UET Masters Trot-finale blev en rimelig enkelt opgave for svenske Mosaique Face med Lutfi Kolgjini, der førte fra start til mål.

Mosaique Face med Lutfi Kolgjini vinder UET Masters-finalen sikkert. Udvendigte blievr Creatine nummer to foran indvendige Oasis Bi og On Track Piraten. Foto Gerard Forni

Mosaique Face med Lutfi Kolgjini vinder UET Masters-finalen sikkert. Udvendigt bliver Creatine nummer to foran indvendige Oasis Bi og On Track Piraten. Foto Gerard Forni

Der var lagt op til svensk sejr i UET Masters Trot-finalen på Mons-banen i Belgien  søndag eftermiddag– så meget mere som Timoko ikke kom til start, på grund af betændelse i et bagben.

Mosaique Face blev spillet til tredjefavorit, men kom til at sidde på løbet fra start til mål. BBS Sugarlight med Peter Untersteiner forsøgte at udfordre Mosaique Face i kampen om føringen, men trak sig og stedet kom On Track Piraten med Erik Adielsson frem i dødens og BBs Sugarlight fik andet par udvendigt med Osais Bi indvendigt for sig – denne havde Creatine med Johnny Takter i ryg.

Ud på sidste omgang sender Untersteiner BBS Sugarlight i angreb. Foto Gerard Forni

Ud på sidste omgang sender Untersteiner BBS Sugarlight i angreb. Foto Gerard Forni

Efter omgangs kørsel sendte Untersteiner BBS Sugarlight frem i angreb ude i tredje spor -. Det udnyttede Jóhnny Takter lynhurtigt til at gå ud i ryg på On Track Piraten.

Det bed ikke rigtigt for BBS Sugarlight, der blev hængende uden i tredje spor, og det kostede kræfter.

Johnny Takter ventede på angrebsplads for Creatine, og den kom lidt ind i opløbet.

Indvendigt forsvarede Mosaique Face sin førerposition, og den kunne skære målstregen som sikker vinder i 1.11.7 foran Creatine, der på en god afslutning nåede andenpladsen, mens vinderhullets Oasis Bi akkurat skød frem til tredjepladsen foran On Track Piraten – alle i 1.11.9. Lidt tilbage tog norse Papagayo E femtepladsen i 1.12.3.

Der var 201.600 Euro i førstepræmie til Mosaique Face, (Classic Photo),  der som 4-åring vandt Grand Prix de l’UET.

Lutfi Kolgjini var godt tilpas efter sejren i UETs Masters med Mosaique Face. Fote Gerard Forni

Lutfi Kolgjini var godt tilpas efter sejren i UETs Masters med Mosaique Face. Fote Gerard Forni