TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Morten var lidt imponeret”

af | Nyheder

Villy Christensen har gennem årene haft mange fine ungheste og er nu klar med en ny, måske kommende stjerne. 

Navnet er Ebony Blåbjerg – en 2-årig hoppe efter Having Said That og Kimberly Blåbjerg, som tidligere har bragt bl.a. Vivo Torkdahl (1.11,3a-362.000 kr).

Fredag skal hun i prøveløb på Fyens Væddeløbsbane med Morten Friis i sulkyen.

-Jeg synes selv hun er god og har lidt forventninger til, at hun kan være med i 2-årsløbene, siger Ebony Blåbjergs opdrætter og ejer, Villy Christensen, som også selv står for den daglige træning.

-Det er selvfølgelig mest vurderet udfra det, hun viser i træning herhjemme, men jeg har haft hende med på banen et par gange, senest da vi startede i Århus den 23. maj, hvor Morten Friis prøvede hende af – og jeg tror han var lidt imponeret; han var i hvert fald overrasket over hvor meget hun kunne.

-Hun er i hvert fald den af vores 2-åringer, der er klart længst fremme i øjeblikket, men derfra og så til at vise det i løb, kan det jo godt være langt. Jeg har kørt 16-fart med hende på kortere distancer og tror hun kan omkring 1.18 i morgen.