TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Morten Juul “Mr 100 %”

af | Nyheder

Hunter Dragon imponerede mest i Morten Juuls hattrick på Racing Arena Aalborg.

Hunter Dragon imponerede. Foto: Hesselborg Foto

Frank Kjelde havde det store smil fremme i vindercirklen efter Hunter Dragons sejr i torsdagens 7. løb, hvor Love You-sønnen gav opvisning for Birger Jørgensen i tiden 1.13,6a/1640 meter efter føring fra start til mål, og man forstår udmærket den driftige ejendomsmægler og storhesteejer.

Der ér mÃ¥ske enkelte “fusere” indimellem, men Frank Kjelde har altid haft en ganske særlig evne til at kigge heste ud – og vigtigst af alt: at se mulighederne i en hest, der mÃ¥ske ikke helt hidtil har levet op til forventningerne.

Et lysende eksempel herpå er tyskfødte Hunter Dragon, der siden ankomsten til Morten Juuls stald i forsommeren 2020 har vundet 10 sejre i 15 starter!

Efter en længere skadespause er den 8-årige vallak tilbage på toppen og virkede nærmest ukørt ved dagens sejr.

Tidligere på dagen kunne makkerparret Juul & Kjelde glæde sig over en flot sejr til franskfødte Hattivatti (Singalo), der leverede en rigtig fin indsats som vinder for Birger Jørgensen i tiden 1.15,7a/1640 meter.

Morten Juul sad selv bag staldens tredje vinder, Go On A P (Love You), der efter flere fine præstationer fik en fortjent sejr i tiden 1.14,3a/1640 meter efter føring fra start til mål.