Det er ikke forkert at kalde den franske Bilibili for montéspecialist – den har nemlig tjent 1.8 millioner Euro alene i montéløb!

På søndag kan Bilibili med Alexandre Abrivard i sadlen vinde sin tredje sejr i træk i år, når den starter i Gruppe 1- løbet, Prix de l’Ile-de-France.
Udover løbets førstepræmie på 75.600 Euro kan Bilibili også optjene en bonuspræmie på 100.000 Euro, for vinder den igen på søndag, så har den vundet de tre største montéløb i Vintermeetinget, Prix de Calvados, Prix du Cornulier og Prix de l’Ile-de-France.
Og det er svært at se, hvem der skulle få ram på Bilibili på søndag.
Den 9-årige hingst, der har Niky (Vikings Way) som fader, er fransk montésports stjerne par excellence.
Ja i karrieren har Bilibili udelukkede opnået præmier i monté, hvor han har startet 32 gange og har vundet 14 sejre og tjent 1.803.000 Euro.
I sulkyløb har Bibili startet 13 gange uden at tjene en eneste Euro!!
Nu har flere af disse starter i sulkyløb også været brugt til at forberede Bilibili til store montéopgaver, så det er trods alt ikke så underligt, at han ikke har tjent en Euro i de starter!